Audio system til personlig lydSRS-X9

Afspille musik på et USB-flashdrev

Du kan slutte et USB-flashdrev direkte til USB A-porten (A).

Du kan også bruge et USB-kabel (medfølger ikke) til at tilslutte en USB-enhed.

Musik på et USB-flashdrev, der er tilsluttet USB A-porten (A), kan afspilles ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening eller ved hjælp af en smartphone/iPhone, hvor du har installeret den særlige app "SongPal".

Brug et USB-flashdrev af typen Hi-Speed USB eller derover.

  1. Slut et USB-flashdrev til USB A-porten (A).
  2. Tryk på knappen USB-A.

    Højttaleren skifter til tilstanden USB-A, og indikatoren USB-A lyser hvidt.

  3. Tryk på knappen (afspil/pause) på fjernbetjeningen for at afspille musik.
  4. Tryk på en af knapperne VOL (lydstyrke) –/+ for at justere lydstyrken.

    Når du trykker på knappen VOL (lydstyrke) –/+, blinker indikatoren (tændt/standby) en eller tre gange i overensstemmelse med den indstillede lydstyrke.

Oplevelsen af mere dynamisk lyd

Fjern højttalergitteret på forsiden af højttaleren ved hjælp af værktøjet til afmontering af højttalergitter (medfølger).*

*Læg det afmonterede gitter på en plan overflade for at undgå skævvridning.

Brug af højttaleren og fjernbetjeningen under afspilning

Du kan justere lydstyrken ved hjælp af knapperne VOL (lydstyrke) –/+ på højttaleren eller knapperne VOLUME +/- på fjernbetjeningen.

Du kan også bruge knappen MUTING, knappen (afspil/pause) og knapperne / (forrige/næste) på fjernbetjeningen.

Tip!

  • Når du har downloadet og installeret appen "SongPal" på din smartphone/iPhone, kan du bruge din smartphone/iPhone som fjernbetjening.

Bemærk!

  • Brug et USB-flashdrev af typen Hi-Speed USB eller derover.
  • Sony kan ikke holdes ansvarlig for tab eller beskadigelse af data på et USB-flashdrev, der er tilsluttet højttaleren.
  • Du må ikke afbryde dit USB-flashdrev under en igangværende betjening. Hvis du vil undgå at beskadige dine data, skal du stoppe en eventuel afspilning og slukke for højttaleren, før du fjerner en enhed.
  • Sony kan ikke garantere problemfri betjening, når der bruges en USB-hub eller et USB-forlængerkabel.
  • Når du tilslutter et USB-flashdrev, begynder højttaleren at læse alle de data, der findes på drevet. Læsningen af filerne kan vare et stykke tid.
  • Betjeningen kan forsinkes, afhængigt af USB-flashdrevet.
  • Under tilslutningen til et kabeltilsluttet netværk er USB-funktionen muligvis ikke tilgængelig et kort øjeblik, afhængigt af strømforsyningens status for routeren eller netværksforbindelsen/afbrydelsen. Vent et øjeblik, indtil USB-funktionen kan bruges igen.