Audio system til personlig lydSRS-X9

Tilslutningsmetode 1: Parring og tilslutning med en BLUETOOTH-enhed

Højttaleren kan parres med op til 9 BLUETOOTH-enheder.

Første gang der skal oprettes BLUETOOTH-forbindelse mellem højttaleren og en enhed, er det nødvendigt at udføre parring.

Kontrollér følgende, før du betjener højttaleren: 

  • Placer BLUETOOTH-enheden inden for en afstand af 1 m fra højttaleren.
  • Sørg for, at betjeningsvejledningen, der fulgte med BLUETOOTH-enheden, er inden for rækkevidde, så den kan bruges som reference.
  1. Tænd højttaleren.

    Indikatoren (tændt/standby) lyser grønt.

  2. Tryk på knappen (BLUETOOTH) PAIRING.

    Indikatoren (BLUETOOTH) begynder at blinke hvidt.

    • Parringsoplysningerne er som standard ikke gemt i højttaleren. Hvis du kun trykker på knappen (BLUETOOTH) PAIRING, blinker indikatoren (BLUETOOTH) hvidt hurtigt, og højttaleren skifter automatisk til parringstilstand. I dette tilfælde skal du fortsætte til trin 4.
    • Hvis du trykker på knappen (BLUETOOTH) PAIRING, forsøger højttaleren at oprette BLUETOOTH-forbindelse til den sidst tilsluttede BLUETOOTH-enhed. Hvis enheden er tæt på, oprettes BLUETOOTH-forbindelsen automatisk, og indikatoren (BLUETOOTH) forbliver tændt. Hvis du vil tilslutte en anden BLUETOOTH-enhed, skal du afslutte den aktuelle BLUETOOTH-forbindelse ved at betjene den aktuelt tilsluttede BLUETOOTH-enhed.
  3. Tryk på knappen (BLUETOOTH) PAIRING, indtil der høres bip.

    Indikatoren (BLUETOOTH) blinker hvidt hurtigt, og højttaleren skifter til parringstilstand.

  4. Udfør parringen på BLUETOOTH-enheden for at registrere højttaleren.

    Når der vises en liste over registrerede enheder i displayet på BLUETOOTH-enheden, vælges "SONY:SRS-X9 (Bluetooth)".

    Hvis du bliver bedt om at angive en adgangsnøgle* på skærmen på BLUETOOTH-enheden, skal du indtaste "0000".

    *En adgangsnøgle kaldes muligvis også for "adgangskode", "PIN-kode", "PIN-nummer" eller "password".

  5. Opret BLUETOOTH-forbindelsen fra BLUETOOTH-enheden.

    Når BLUETOOTH-forbindelsen er oprettet, forbliver indikatoren (BLUETOOTH) tændt.

    Gentag fra trin 3, hvis BLUETOOTH-forbindelsen ikke oprettes.

Tip!

  • Du kan finde flere oplysninger i den betjeningsvejledning, der fulgte med BLUETOOTH-enheden.

Bemærk!

  • Højttalerens parringstilstand annulleres efter ca. 5 minutter, og indikatoren (BLUETOOTH) blinker langsomt. Når parringsoplysningerne ikke er gemt i højttaleren, f.eks. som standard, annulleres parringstilstanden ikke. Gentag fra trin 3, hvis parringstilstand frigives før afslutning af processen.
  • Når der parres en BLUETOOTH-enhed, som ikke kan vise en liste over registrerede enheder, eller som ikke har en skærm, kan du parre enheden ved at indstille både højttaleren og BLUETOOTH-enheden til parringstilstand. Parringen kan ikke udføres på højttaleren, hvis der på dette tidspunkt angives en anden adgangsnøgle end "0000" på BLUETOOTH-enheden.
  • Når BLUETOOTH-enhederne er parret, skal de ikke parres igen med undtagelse af følgende situationer:
    • Parringoplysningerne er blevet slettet efter reparation osv.
    • Højttaleren er allerede parret med 9 enheder, og en anden enhed skal parres.

      Højttaleren kan parres med op til 9 enheder. Hvis en ny enhed parres, efter at 9 enheder allerede er blevet parret, erstattes den parrede enhed, der har været tilsluttet længst, med den nye.

    • Højttalerens parringsoplysninger er blevet slettet fra BLUETOOTH-enheden.
    • Højttaleren er blevet initialiseret, og alle parringsoplysninger er blevet slettet.
  • Højttaleren kan parres med flere enheder, men kan kun afspille musik fra én parret enhed ad gangen.