Tilslutning med en parret computer (Windows 10)

Gør følgende før start.

  • Hvis du har forbundet højttaleren med en anden enhed, skal du slukke BLUETOOTH-funktionen på enheden.
  • Stop afspilning på computeren.
  • Skru ned for lydstyrken på computeren og højttaleren for at undgå enhver pludselig høj lyd fra højttaleren.
  • Aktivér BLUETOOTH-funktionen på din computer. Du kan finde flere oplysninger om aktivering af BLUETOOTH-funktionen i den betjeningsvejledning, der fulgte med computeren.
  1. Tænd for højttaleren.

    Indikatoren (BLUETOOTH) blinker hvidt.

    Når du tænder højttaleren, forsøger højttaleren at oprette BLUETOOTH-forbindelse til den sidst tilsluttede BLUETOOTH-enhed. Hvis enheden er tæt på, og hvis BLUETOOTH-funktionen er aktiveret, oprettes der automatisk BLUETOOTH-forbindelse, og indikatoren (BLUETOOTH) lyser konstant. Hvis du vil oprette forbindelse til en anden BLUETOOTH-enhed, skal du afbryde den aktuelle BLUETOOTH-forbindelse ved at betjene den aktuelt tilsluttede BLUETOOTH-enhed.

  2. Søg efter højttaleren på computeren.
    1. Vælg [ (Action Center)] – [Bluetooth] i proceslinjen nederst til højre på skærmen.

    2. Vælg [Connect] i Action Center nederst til højre på skærmen.

    3. Vælg [SRS-XB10].

      [Connected music] vil blive vist på skærmen.

  3. Kontroller, om indikatoren (BLUETOOTH) har ændret sig fra at blinke til at lyse konstant.

    Hvis højttaleren er sluttet til computeren, lyser indikatoren (BLUETOOTH). Du kan afspille musik fra din computer.

Tip!

  • Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde er kun vejledende. Se i betjeningsvejledningen, der følger med computeren, for flere oplysninger.
  • Der kan udføres parring eller oprettes forbindelse til en anden BLUETOOTH-enhed, selvom der allerede er oprettet BLUETOOTH-forbindelse. I dette tilfælde afbrydes den forrige forbindelse.
  • Når du tænder højttaleren eller tilstanden BLUETOOTH, forsøger højttaleren at oprette BLUETOOTH-forbindelse til den sidst tilsluttede BLUETOOTH-enhed. Hvis enhedens BLUETOOTH-funktion er aktiveret, oprettes BLUETOOTH-forbindelsen automatisk.

Bemærk!

  • Hvis højttaleren forsøger at oprette forbindelse til den sidst tilsluttede BLUETOOTH-enhed, kan der muligvis ikke oprettes forbindelse. I dette tilfælde deaktiveres BLUETOOTH-funktionen på BLUETOOTH-enheden, eller BLUETOOTH-enheden slukkes.