Trådløs lytning til musik med 2 højttalere (funktionen Tilføj højttaler)

Ved at tilslutte 2 SRS-XB12-højttalere via BLUETOOTH-forbindelse kan du vælge lydgengivelse mellem stereotilstand (stereolyd) og dobbelttilstand (monolyd). Der kræves 2 SRS-XB12-højttalere for at anvende denne funktion.

Vælg mellem de 2 følgende afspilningsmetoder.

Dobbelttilstand

Begge højttalere afspiller samme lyd. Dobbelttilstand er startindstillingen.

Stereotilstand

En højttaler afspiller lyd i den højre kanal (højre side), mens den anden højttaler afspiller lyd i den venstre kanal (venstre side) for stereoafspilning mellem højttalerne.

  1. Placer 2 højttalere inden for 1 m af hinanden og tænd for begge højttalere.

    Tryk på(strøm)/PAIRING-knappen på en af højttalerne for at tænde for den.

    Strøm/(BLUETOOTH)-indikatoren begynder at blinke.

    Hvis BLUETOOTH-udstyret, som tidligere har været tilsluttet, er i nærheden, kan højttaleren være blive tilsluttet til udstyret automatisk, og derfor lyser strøm/(BLUETOOTH)-indikatoren muligvis. I dette tilfælde skal du slukke for BLUETOOTH-funktionen på BLUETOOTH-udstyret eller slukke for BLUETOOTH-udstyret.

  2. Tryk og hold på ADD-knappen på begge højttalere, indtil der høres et bip.

    Strøm/(BLUETOOTH)-indikatoren og L (venstre)-/R (højre)-indikatoren blinker.

    Når der er oprettet en tilslutning med funktionen Tilføj højttaler, forbliver L (venstre)-/R (højre)-indikatoren tændt på begge højttalere, og strøm/(BLUETOOTH)-indikatoren på en af højttalerne slukker.

    Tip!

    • Opsæt den anden højttaler inden for 1 minut. Hvis du ikke opsætter den inden for 1 minut, annulleres indstillingen af den første højttaler.

  3. Opret en BLUETOOTH-forbindelse med et BLUETOOTH-udstyr.

    Par højttaleren med den blinkende strøm/(BLUETOOTH)-indikator og et BLUETOOTH-udstyr. Se Parring og tilslutning med BLUETOOTH®-udstyr angående parringsproceduren.

  4. Start afspilning på BLUETOOTH-udstyret og juster lydstyrken til et moderat niveau.
  5. Tryk på –/+ (lydstyrke)-knapperne på højttalerne for at justere lydstyrken.

    Lydjustering af én højttaler afspejles på den anden.

Tip!

  • Når du foretager eller modtager et opkald, skal du kun betjene den højttaler, hvor strøm/(BLUETOOTH)-indikatoren lyser.

  • Hvis der er noget andet BLUETOOTH-udstyr, som fx en BLUETOOTH-mus eller et BLUETOOTH-tastatur, tilsluttet til det BLUETOOTH-udstyr, som er forbundet med højttaleren, kan der forekomme forvrængede lyde eller støj i udgangen fra højttaleren. I dette tilfælde skal du afbryde BLUETOOTH-forbindelsen mellem BLUETOOTH-udstyret og andet BLUETOOTH-udstyr.

Bemærk!

  • Hvis du nulstiller eller initialiserer en af de 2 højttalere, mens du anvender funktionen Tilføj højttaler, skal du sørge for at slukke for den anden højttaler. Hvis du ikke slukker for den anden højttaler, inden du genstarter funktionen Tilføj højttaler, er der muligvis problemer med at oprette en BLUETOOTH-forbindelse og udsende lyd.

  • Hvis der er et bærbart lydudstyr osv. tilsluttet til højttalerens AUDIO IN-stik, skifter højttaleren automatisk til AUDIO IN-tilstand, og funktionen Tilføj højttaler afbrydes.

  • Når du ser film vha. funktionen Tilføj højttaler, er der muligvis et mellemrum mellem video og lyd.