Sådan oprettes en trådløs forbindelse med BLUETOOTH-enheder

Du kan nyde musik og håndfrie opkald med højttaleren trådløst ved hjælp af din enheds BLUETOOTH-funktion.

Sørg for at gøre følgende før betjening af højttaleren:

  • Placer BLUETOOTH-enheden inden for en afstand af 1 m fra højttaleren.
  • Slut højttaleren til en tændt computer eller stikkontakt via en USB-lysnetadapter (medfølger ikke), eller oplad batteriet tilstrækkeligt.
  • Stop afspilning på en BLUETOOTH-enhed.
  • Skru ned for lydstyrken på BLUETOOTH-enheden og højttaleren for at undgå enhver pludselig høj lyd fra højttaleren.
  • Sørg for, at have den betjeningsvejledning, der fulgte med BLUETOOTH-enheden, ved hånden.

Parring af højttaleren med en BLUETOOTH-enhed

Parring er en proces, som kræves for gensidigt at registrere oplysninger om BLUETOOTH-enheder, der skal tilsluttes trådløst.

Du skal starte med at parre en enhed med højttaleren, før der kan oprettes BLUETOOTH-forbindelse for første gang.

Vælg din situation blandt følgende to tilslutningsmønstre. Metoden er den samme, selv ved parring af en eller flere enheder mere.

Tilslutning af højttaleren til den parrede enhed

Når BLUETOOTH-enhederne er parret, skal de ikke parres igen. Se følgende emne for at tilslutte en enhed, som allerede er parret.

Tilslutning af højttaleren til en NFC-kompatibel enhed med One touch (NFC)

Når du rører højttaleren med en NFC-kompatibel enhed, f.eks. en smartphone eller Walkman osv., tænder højttaleren automatisk og fortsætter med parring og oprettelse af BLUETOOTH-forbindelse. Du kan finde flere oplysninger i følgende emner.

Kompatible smartphones
NFC-kompatible smartphones med Android™ 4.1 eller nyere
Kompatible Walkman-modeller
NFC-kompatible Walkman-modeller*

* Selvom din Walkman er kompatibel med funktionen NFC, er det ikke sikkert, at den kan oprette BLUETOOTH-forbindelse med højttaleren via One touch. Du kan finde flere oplysninger om kompatible modeller i den betjeningsvejledning, der fulgte med din Walkman.

NFC
NFC (Near Field Communication) er en teknologi, som muliggør trådløs kommunikation med kort rækkevidde mellem forskellige enheder, f.eks. smartphones og IC-tags.
Takket være NFC-funktionen kan datakommunikation, f.eks. BLUETOOTH-parring, nemt opnås ved at NFC-kompatible enheder ganske enkelt rører hinanden (f.eks. ved N-mærket eller stedet beregnet til det på hver enhed).

Bemærk!

  • Når BLUETOOTH-enhederne er parret, skal de ikke parres igen, undtagen i følgende situationer:
    • Parringoplysningerne er blevet slettet efter reparation osv.
    • Højttaleren er allerede parret med 8 enheder, og en anden enhed skal parres.
      Højttaleren kan parres med op til 8 enheder. Hvis en ny enhed parres, efter at 8 enheder allerede er blevet parret, erstattes den parrede enhed, der har været tilsluttet længst, med den nye.
    • Højttalerens parringsoplysninger er blevet slettet fra BLUETOOTH-enheden.
    • Højttaleren initialiseres.
      Alle parringsoplysninger slettes.
  • Højttaleren kan parres med flere enheder, men kan kun afspille musik fra én parret enhed ad gangen.
  • Når der er sluttet et lydkabel til højttalerens AUDIO IN-stik, mens højttaleren og BLUETOOTH-enheden er tilsluttet via BLUETOOTH, sendes der ingen lyd fra den BLUETOOTH-tilsluttede enhed til højttaleren (den håndfri funktion er tilgængelig). Hvis du vil afspille musik fra BLUETOOTH-enheden, skal du fjerne lydkablet fra højttalerens AUDIO IN-stik.