Udskriv

Grundlæggende oplysninger om 3D-tv (kun 3D-modeller)

3D-modeller har [3D-indstillinger] i [Indstillinger] — [Skærm].

Anbefalet seerafstand for et 3D-billede

Hvis seerafstanden ikke er passende, kan billedet syne dobbelt. Du bør sidde i en afstand til tv'et, der svarer til mindst 3 gange skærmens højde. Undlad at se skærmen fra siden. Du får den bedste oplevelse, hvis du sidder lige for.

Tip

  • Der er to typer 3D-briller: Passive og aktive. Du kan finde flere oplysninger om, hvilken type 3D-briller dit tv understøtter, i specifikationerne i Referencevejledning.

Kommunikationsrækkevidde for tv og aktive 3D-briller

Aktive 3D-briller kommunikerer med TV'et for at vise dine billeder i 3D.

Du opnår den bedste visning ved at sidde inden for et passende område. Se tegningen nedenfor. Arbejdsafstanden afhænger af forhindringer (personer, metal, vægge osv.) og/eller elektromagnetiske forstyrrelser.

  • Set fra oven
    1. 120°
    2. 1-6 m
  • Set fra siden
    1. 45°
    2. 1-6 m
    3. 30°

Bemærk

  • Den anbefalede vinkel og afstand kan variere, afhængigt af tv'ets placering og rumforholdene.

Pleje af brillerne

  • Tør forsigtigt brillerne af med en blød klud.
  • Vanskelige pletter kan fjernes med en blød klud, som er fugtet med mildt opvaskemiddel og varmt vand.
  • Hvis du bruger en kemisk forbehandlet klud, skal du sørge for at følge instruktioner på emballagen.
  • Brug aldrig stærke opløsningsmidler som fortynder, alkohol eller benzen til rengøring.