Udskriv

Hvis en fuld nulstilling (genstart) af tv'et er nødvendig

Nulstil tv'et på følgende måde, hvis du f.eks. har problemer med, at billedet ikke vises på skærmen, eller at fjernbetjeningen ikke fungerer. Forsøg proceduren til nulstilling til fabriksindstillinger, hvis problemet varer ved.
Hvis en ekstern USB-enhed er sluttet til tv'et, skal den frakobles fra tv'et før nulstilling.

Nulstilling af strømmen

  1. Genstart tv'et med fjernbetjeningen.
    Hold tænd-/slukknappen på fjernbetjeningen nede i ca. 5 sekunder, til meddelelsen "Der slukkes for strømmen" vises.
    Tv'et slukkes og starter derefter automatisk igen efter ca. et minut.
  2. Tag netledningen ud.
    Tag tv'ets netledning ud af stikkontakten, hvis problemet varer ved efter trin 1. Tryk derefter på tænd-/slukknappen på tv'et, vent 2 minutter, og sæt netledningen i stikkontakten igen.

Tip

Dine personlige indstillinger og data går ikke tabt, efter at tv'et genstarter.

Nulstilling af fabriksdata

Forsøg en nulstilling til fabriksindstillinger, hvis problemet varer ved efter en nulstilling af strømmen.

Bemærk

Når en nulstilling til fabriksindstillinger udføres, slettes alle tv'ets data og indstillinger (såsom indstillingsoplysninger for Wi-Fi og kabelbaseret netværk, Google-konto og andre login-oplysninger, Google Play og andre installerede apps).

  1. Tryk på knappen HOME, og vælg derefter [Indstillinger] — [Enhedspræferencer] — [Gendan] — [Nulstilling af fabriksdata].
  2. Vælg [Slet alt].
    Hvis du har indstillet en pinkode for tv'et, bliver du bedt om at indtaste den, når du vælger [Slet alt].
    Når nulstillingen til fabriksindstillinger er udført, fortsætter tv'et til guiden Første opsætning. Du skal acceptere Googles servicevilkår og Googles politik om beskyttelse af personlige oplysninger.