• Top
  • Nyttige funktioner
  • Visning af sikre apps og videostreamingtjenester (Sikkerhed og begrænsninger)

Udskriv

Visning af sikre apps og videostreamingtjenester (Sikkerhed og begrænsninger)

Du kan opnå sikker brug af TV'et ved at indstille installationsbegrænsninger på apps downloadet fra ukendte kilder eller aldersbegrænsninger på programmer og videoer. (Nogle funktioner er ikke tilgængelige afhængigt af model/område/land.)

Du kan indstille følgende [Forældrekontrol]-funktioner, så det er sikkert for børn at bruge tv'et.

  • Begrænsning af tv-kanaler og brug af eksterne indgange
  • Begrænsning af installation af apps fra ukendte kilder
  • Begrænsning af brugen af apps (funktion med adgangskodelås)
  • Begrænsning af tv-tid

Du kan begrænse funktioner ved at indstille følgende.

Indstilling af aldersbegrænsninger for programmer

  1. Tryk på knappen (Hurtige indstillinger) på fjernbetjeningen, og vælg derefter nedenstående i rækkefølge.
    [Indstillinger] — [System] — [Forældrekontrol] — [Kanaler & Eksterne indgange] — [TV-klassificering].
    Indstillingerne afhænger af model/land/område/indstillinger.

Begrænsning af apps (funktion med adgangskodelås)

Indstilles for at begrænse børns brug af apps som f.eks. internetbrowsere.

Begrænsninger indstilles i [Forældrekontrol].

Hvis dette er indstillet, skal der indtastes en PIN-kode, når en app startes.

  1. Tryk på knappen (Hurtige indstillinger) på fjernbetjeningen, og vælg nedenstående i rækkefølge.
    [Indstillinger] — [System] — [Forældrekontrol] — [Apps]
  2. Indstil eller indtast PIN-koden.
  3. Aktiver [Begræns apps].
  4. Vælg de apps, du vil begrænse, i listen med apps.
    Begrænsede apps ændres fra (Låst op) til (Låst). Vælg [Alle apps] for at begrænse alle apps.

Begrænsning af installation af apps fra ukendte kilder

  1. Tryk på knappen (Hurtige indstillinger) på fjernbetjeningen, og vælg nedenstående i rækkefølge.
    [Indstillinger] — [Privatliv] — [Sikkerhed og begrænsninger] — [Ukendte kilder] — skift indstilling i [Installer ukendte apps].

Bemærk

  • Hvis du ændrer indstillingerne [Sikkerhed og begrænsninger], bliver din enhed og dine personlige data mere sårbare over for angreb fra ukendte apps fra andre kilder end Play Store. Du accepterer, at du alene er ansvarlig for eventuelle skader på din enhed eller tab af data som følge af brugen af disse apps.
  • Hvis du har glemt PIN-koden, skal du nulstille tv'et til de oprindelige fabriksindstillinger. Pas på ikke at glemme din PIN.

Tip

  • Afhængigt af appen kan andre separate begrænsninger være tilgængelige. Se hjælpen til appen for at få flere oplysninger.

Begrænsning af tv-tid

Indstilles for at begrænse børns tv-tid.

  1. Tryk på knappen (Hurtige indstillinger) på fjernbetjeningen, og vælg nedenstående i rækkefølge.
    [Indstillinger] — [System] — [Forældrekontrol] — [Skærmtid]
  2. Indstil eller indtast PIN-koden.
  3. Aktiver [Begræns skærmtid] for at starte begrænsningen.
    Begrænsningsindstillingen vises under [Begræns skærmtid]. Indstillingen kan ændres i [Grænse for brugstid] eller [Begrænset tidspunkt].
  • Top
  • Nyttige funktioner
  • Visning af sikre apps og videostreamingtjenester (Sikkerhed og begrænsninger)