Udskriv

Justering af hjemmenetværkets indstillinger

Du kan justere følgende indstillinger for hjemmenetværket.

Tilslutning til en server

Slut klientenheden (tv) og serverenheden (BD-/DVD-optager) til samme netværk.
Se vejledningen til serverenheden vedrørende registrering af tv'et som en klientenhed på serveren.

Illustration af en hjemmenetværkstilslutning
  1. Tv
  2. BD-/DVD-optager
  3. Trådløs LAN-router
  4. Modem

Sådan kontrolleres serverforbindelsen

Tryk på knappen (Hurtige indstillinger) på fjernbetjeningen, og vælg derefter [Indstillinger] — [Netværk og internet] — [Hjemmenetværksopsætning] — [Serverdiagnosticering] — følg vejledningen på skærmen for at udføre diagnosticering.

Sådan bruges renderingsfunktionen

Tilslut gengivelsesenheden (tv), serverenheden (BD-/DVD-optager) og den enhed, der styrer serveren og gengivelsesenheden (smartphone), til samme netværk. Du kan bruge smartphonen til at betjene tv'et i samme netværk.

Illustration af hjemmenetværkets gengivelsesfunktioner

Tryk på knappen (Hurtige indstillinger) på fjernbetjeningen, og vælg derefter [Indstillinger] — [Netværk og internet] — [Hjemmenetværksopsætning] — [Renderer] — den ønskede indstilling.

[Renderer-funktion]
Aktiver renderingsfunktionen.
Du kan afspille billeder/musik/videofiler fra en controller (f.eks. et digitalkamera) på tv-skærmen ved at betjene enheden direkte.
[Renderer-adgangskontrol]
  • Vælg [Automatisk adgangstilladelse] for at få automatisk adgang til tv'et, første gang en controller forsøger at få adgang til tv'et.
  • Vælg [Brugerdefinerede indstillinger] for at ændre indstillingerne for adgangstilladelse for hver controller.

Sådan bruges den eksterne enhed

Tryk på knappen (Hurtige indstillinger) på fjernbetjeningen, og vælg derefter [Indstillinger] — [Netværk og internet] — [Enhedsindstillinger for fjernstyring] — den ønskede indstilling.

[Fjernstyring]
Aktiver betjening af tv'et fra en registreret enhed.
[Afregistrer ekstern enhed]
Afregistrer en enhed for at deaktivere betjening af tv'et fra den pågældende enhed.