Opladning af batteriet mens det er indsat i kameraet

  1. Sluk for strømmen.
  2. Tilslut kameraet til det batteri, som er sat ind i lysnetadapteren (medfølger), vha. mikro-USB-kablet (medfølger) og tilslut lysnetadapteren til stikkontakten.

    Opladelampe på kameraet (orange)
    Lyser: Oplader
    Slukket: Opladning færdig
    Blinker: Opladefejl eller opladning midlertidigt på pause pga. at kameraet ikke er inden for det rigtige temperaturområde

    • Opladningstid (Fuld opladning): Opladningstiden er ca. 150 min.
    • Opladningstiden ovenfor gælder for opladning af et fuldt afladet batteri ved en temperatur på 25 °C. Opladningen kan tage længere tid afhængigt af brugsforholdene og omstændighederne.
    • Opladelampen slukkes, når opladningen er fuldført.
    • Hvis opladelampen lyser og derefter straks slukker, er batteriet ladet helt op.

Bemærk!

  • Hvis opladelampen blinker, når batteriet ikke er helt opladet, skal du fjerne batteriet eller afbryde USB-kablet fra kameraet og derefter sætte det i igen for at genoplade.
  • Hvis opladelampen på kameraet blinker, når lysnetadapteren er tilsluttet til stikkontakten, angiver dette, at opladningen er midlertidigt afbrudt, da temperaturen er uden for det anbefalede område. Når temperaturen igen kommer inden for det passende temperaturområde, begynder opladningen igen. Det anbefales at oplade batteriet i en omgivelsestemperatur på mellem 10°C og 30°C.
  • Brug en stikkontakt i nærheden ved anvendelse af AC-adapteren/batteriladeren. Hvis der opstår en funktionsfejl, skal du straks tage stikket ud af stikkontakten for at afbryde forbindelsen til strømkilden.
    Hvis du anvender produktet med en opladelampe, skal du bemærke, at det ikke afbrudt fra strømkilden, selvom lampen slukkes.
  • Hvis du tænder for kameraet, forsynes der strøm fra stikkontakten, og du vil være i stand til at betjene kameraet. Men batteriet vil derimod ikke blive opladet.
  • Når du anvender et helt nyt batteri, eller et batteri som ikke har været anvendt i lang tid, blinker opladelampen muligvis hurtigt, når batteriet oplades. Hvis dette sker, skal du fjerne batteriet eller afbryde USB-kablet fra kameraet og derefter sætte det i igen for at genoplade.
  • Genoplad ikke batteriet kontinuerligt eller gentagne gange uden at bruge det, hvis det allerede er fuldt opladet eller tæt på fuldt opladet. Gør du det, kan det muligvis forårsage en forringelse af batteriydelsen.
  • Når opladningen er afsluttet, skal lysnetadapteren afbrydes fra stikkontakten.
  • Sørg for kun at bruge originale batterier, mikro-USB-kabler (medfølger) og lysnetadaptere (medfølger) fra Sony.