Bemærkninger vedrørende brug

Forholdsregler

  • Før du bruger højttalersystemet, skal du kontrollere, at driftsspændingen er den samme som din lokale strømforsyning. Driftsspændingen er angivet på typeskiltet på bunden af bar-højttaleren.
  • Den medfølgende vekselstrømsadapter er udelukkende beregnet til dette højttalersystem. Den må ikke anvendes kombineret med andre enheder.
  • Tag netledningen ud af stikkontakten, hvis den ikke skal bruges i længere tid. Tag altid fat i stikket, når netledningen tages ud af stikkontakten. Træk aldrig i selve ledningen.
  • Netledningen må kun udskiftes af et kvalificeret serviceværksted.

Om placering

  • Hvis en fast genstand eller væske skulle komme ned i højttalersystemet, skal du tage stikket til systemet ud af stikkontakten og få den kontrolleret af kvalificeret personale, inden den bruges igen.
  • Anbring ikke højttalersystemet i nærheden af varmekilder eller på et sted, der udsættes for direkte sollys, meget støv eller mekaniske stødpåvirkninger.
  • Højttalersystemets højttalere er ikke magnetisk afskærmede. Du må ikke anbringe magnetkort på højttalersystemet eller i nærheden af det.
  • Der må ikke anbringes metalgenstande omkring højttalersystemet, undtagen TV'et. Trådløse funktioner kan være ustabile.
  • Når højttalersystemet bruges sammen med en tuner, et TV eller en videooptager, kan højttalersystemet generere støj eller forvredne billeder. I så fald skal højttalersystemet installeres på afstand af disse enheder.
  • Placer ikke højttalersystemet i nærheden af genstande, der udsender kraftig magnetisme som f.eks. mikroovne eller store højttalere.
  • Højttalersystemet bliver varmt under brug – dette er ikke en fejl.
  • Anbring højttalersystemet på et sted med tilstrækkelig ventilation for at forhindre for kraftig opvarmning og forlænge højttalersystemets levetid.
  • Vær forsigtig med placering af højttalersystemet på et underlag, der er specialbehandlet (med voks, olie, polish m.m.), da det kan give pletter eller misfarvning af overfladen.

Sådan passer du på højttalersystemet

  • Rengør højttalersystemet med en blød, tør klud. Brug ikke nogen form for skuresvampe, skurepulver eller opløsningsmiddel, herunder sprit eller rensebenzin.

Om BLUETOOTH-kommunikation

  • Trådløs BLUETOOTH-teknologi er en trådløs teknologi med kort rækkevidde, det giver mulighed for kommunikation mellem digitale enheder som f.eks. smartphones og computere. Den maksimale kommunikationsafstand kan variere afhængigt af tilstedeværelsen af forhindringer (personer, metalgenstande, vægge etc.) eller det elektromagnetiske miljø.
  • Mikrobølger fra en BLUETOOTH-enhed kan påvirke driften af elektronisk, medicinsk udstyr. Sluk højttalersystemet og andre BLUETOOTH-enheder på følgende steder, da det kan forårsage et uheld:
    • på hospitaler, i nærheden af prioriterede siddepladser i tog, steder, hvor der er brandfarlig gas, i nærheden af automatiske døre eller i nærheden af brandalarmer.
  • Højttalersystemet understøtter sikkerhedsfunktioner, der er i overensstemmelse med BLUETOOTH- standarden for at sørge for sikkerhed under kommunikation via trådløs BLUETOOTH-teknologi. Denne sikkerhed er dog muligvis ikke tilstrækkelig afhængigt af de konfigurerede indstillinger og andre faktorer. Udvis forsigtighed ved kommunikation via trådløs BLUETOOTH-teknologi.
  • Sony påtager sig intet ansvar for skader eller tab som følge af informationslækager, der opstår ved brug af BLUETOOTH-kommunikation.
  • BLUETOOTH-forbindelser med alle BLUETOOTH-enheder kan ikke garanteres.
    • BLUETOOTH-enheder, som er sluttet til højttalersystemet, skal være i overensstemmelse med BLUETOOTH-standarden som foreskrevet af Bluetooth SIG, Inc., og skal have certifikat på overensstemmelsen.
    • Selv hvis en tilsluttet enhed er i overensstemmelse med BLUETOOTH-standarden, kan der være tilfælde, hvor BLUETOOTH-enhedens egenskaber eller specifikationer gør det umuligt at oprette forbindelse, eller hvor de resulterer i forskellige styringsmetoder, visninger eller funktioner.
  • Der kan forekomme støj, eller lyden kan blive afbrudt, afhængigt af den BLUETOOTH-enhed, der er sluttet til højttalersystemet, kommunikationsmiljøet eller de omgivende forhold.
  • Afhængigt af den enhed, der skal tilsluttet, kan det kræve nogen tid, før kommunikationen kan startes.

Andre bemærkninger

  • Deaktivering af funktionen [Automatisk standby] øger produktets energiforbrug.
  • Når du opretter forbindelse fra højttalersystemet til internettet, skal du oprette forbindelse via en router (*) med de relevante sikkerhedsindstillinger.
    Hvis der er et sikkerhedsproblem, kan højttalersystemet blive angrebet af malware (skadelig software) etc. via internettet. Dine oplysninger og digitale aktiver kan blive udsat for trusler som f.eks. udtrækning og forfalskning. Ikke alene det, men højttalersystemet kan også ubevidst skade andre netværkstjenester.

    *En router er en enhed, der fungerer som relæ mellem en internetlinje og en lokal netværkslinje. Der er følgende routertyper:
    Kabelrouter
    ADSL-modem med routerfunktion
    Optisk netværksenhed (ONU) med routerfunktion
    Wi-Fi-adgangspunkt med routerfunktion
    Vægstik (vægkontakt)-enhed med netværkslinje (**)

    **Hvis du ikke er sikker på, om et vægstik (vægkontakt)-enhed med en netværkslinje har en routerfunktion, skal du spørge boligkompleksets administrator eller internetudbyderen.

    LAN-terminal i væggen

    LAN-kabel

    Router

    Trådløst LAN

  • Kontakt nærmeste Sony-forhandler, hvis du har spørgsmål vedrørende dette højttalersystem, der ikke er omfattet i vejledningen, eller hvis der opstår problemer med højttalersystemet.