Forholdsregler

Se også "Bemærkninger om brug af dit kamera" i Betjeningsvejledning (medfølger) til dette produkt.

Sikkerhedskopiering af hukommelseskort

Data kan blive ødelagt i følgende tilfælde. Sørg for at sikkerhedskopiere dataene for at beskytte dem.

  • Når hukommelseskortet fjernes, USB-kablet afbrydes eller produktet slukkes midt under læsning eller skrivning.
  • Når hukommelseskortet bruges på steder, hvor der er statisk elektricitet eller elektrisk støj.

Databasefilfejl

Hvis du sætter et hukommelseskort, som ikke indeholder nogen billeddatabasefil, ind i produktet og tænder for strømmen, opretter produktet automatisk en billeddatabasefil, hvorved der anvendes en smule af hukommelseskortets kapacitet. Processen kan tage lang tid, og du kan ikke betjene produktet, før processen er fuldført.
Hvis der opstår en databasefilfejl, skal du eksportere alle billeder til din computer vha. PlayMemories Home og derefter formatere hukommelseskortet med dette produkt.

Brug/opbevar ikke produktet på følgende steder

  • På et ekstremt varmt, koldt eller fugtigt sted
    På steder som f.eks. i en bil, der er parkeret direkte i solen, kan kamerahuset blive deformeret, og det kan medføre funktionsfejl.
  • Opbevaring i direkte sollys eller i nærheden af et varmeapparat
    Kamerahuset kan muligvis blive misfarvet eller deformeret, og dette kan eventuelt medføre funktionsfejl.
  • På et sted, hvor der kan opstå rystende vibrationer
  • Tæt på stærke magnetiske kilder
  • I sandede eller støvede omgivelser

    Pas på, at der ikke kommer sand eller støv ind i produktet. Dette kan muligvis medføre funktionsfejl på produktet, og i nogle tilfælde kan denne funktionsfejl ikke udbedres.

  • På steder med høj luftfugtighed

    Dette kan muligvis forårsage mug på objektivet.

Om opbevaring

Monter altid det forreste objektivdæksel eller dækslet til huset, når du ikke anvender kameraet. Fjern støv fra dækslet til huset, inden det monteres på kameraet, for at forhindre at der kommer støv eller snavs ind i kameraet.

Forholdsregel om transport

Bær ikke kameraet med stativet monteret. Dette kan muligvis medføre, at stativgevindhullet går i stykker.

Om driftstemperaturer

Produktet er designet til brug i temperaturer mellem 0°C og 40°C. Optagelse på ekstremt kolde eller varme steder, som overstiger dette interval, anbefales ikke.

Om fugtdannelse

  • Hvis produktet bringes direkte fra et koldt til et varmt sted, kan der kondenseres fugt inde i eller uden på produktet. Denne fugtdannelse kan muligvis medføre en funktionsfejl på produktet.
  • For at forhindre fugtdannelse, når du bringer produktet direkte fra et koldt til et varmt sted, skal du først placere det i en plastikpose og forsegle den, så der ikke trænger luft ind. Vent i ca. en time indtil temperaturen i produktet har nået omgivelsestemperaturen.
  • Hvis der opstår kondens, skal du slukke for produktet og vente cirka en time, så fugten kan fordampe. Bemærk, at hvis du forsøger at optage, mens der er fugt inde i objektivet, vil du ikke være i stand til at optage klare billeder.

Om kompatibilitet for billeddata

Produktet overholder den universelle standard DCF (Design rule for Camera File system), der er etableret af JEITA (Japan Electronics and Information Technology Industries Association).

  • Afspilning af billeder, der er optaget med dit produkt, på andet afspilningsudstyr, og afspilning af billeder, der er optaget eller redigeret med andet udstyr, på dit produkt, kan ikke garanteres.

Bemærkninger om afspilning af film på andre enheder

  • XAVC S-film kan kun afspilles på XAVC S-understøttede enheder.
  • Film, som er optaget med dette kamera, kan muligvis ikke afspilles korrekt på andre enheder. Endvidere kan film, som er optaget med andre enheder, muligvis ikke afspilles korrekt på dette kamera.

Om skærmen, søgeren og objektivet

  • Tryk ikke på skærmen. Skærmen kan blive misfarvet, og det kan muligvis medføre en funktionsfejl.
  • Hvis der er vanddråber eller anden væske på skærmen, skal du tørre den af med en blød klud. Hvis skærmen forbliver våd, kan skærmens overflade muligvis ændres eller nedbrydes. Dette kan muligvis forårsage en funktionsfejl.
  • Hvis motivet er for tæt på, kan billedet muligvis vise støv eller fingeraftryk på objektivet. Tør objektivet af med en blød klud eller lignende.
  • Sørg for ikke at støde objektivet eller udsætte det for kraftpåvirkning.
  • Bær ikke på kameraet ved at holde i skærmen.
  • Når du anvender objektivet med elektrisk zoom, skal du passe på, at du ikke får fingre eller andet i klemme i objektivet.
  • Der er monteret magneter på kamerahuset og bag på skærmen. Sæt ikke noget magnetisk optaget medie, som f.eks. floppydiske eller kreditkort, ind mellem dem.

Tjenester og software leveret af andre firmaer

Netværkstjenester, indhold og [operativsystem og] softwaren på dette produkt kan være underlagt individuelle betingelser og blive ændret, afbrudt eller ophøre på ethvert tidspunkt, og kan muligvis kræve gebyrer, registrering og kreditkortoplysninger.