Auto HDR

Optager tre billeder vha. forskellige eksponeringer og kombinerer billederne med korrekt eksponering, lyse dele af et undereksponeret billede og de mørke dele af et overeksponeret billede for at oprette billeder med et større gradationsområde (Højt dynamikområde). Der gemmes ét billede med korrekt eksponering og ét overlejret billede.

  1. MENU (Kamera- indstillinger1) → [DRO/Auto HDR][Auto HDR].
  2. Vælg den ønskede indstilling vha. den venstre/højre side på kontrolhjulet.

Detaljer om menupunkt

Auto HDR: Eksp.forskel. - auto:
Korrigerer lysstyrken automatisk.
Auto HDR: Eksp.forskel. - 1,0 EV ― Auto HDR: Eksp.forskel. - 6,0 EV:
Indstiller eksponeringsforskellen baseret på motivets kontrast. Vælg optimeringsniveauet mellem 1,0EV (svag) til 6,0EV (stærk).
Hvis du for eksempel indstiller eksponeringsværdien til 2,0 EV, komponeres der tre billeder med de følgende eksponeringsniveauer: −1,0 EV, korrekt eksponering og +1,0 EV.

Tip!

  • Lukkeren udløses tre gange for én optagelse. Vær opmærksom på følgende:
    • Brug denne funktion når motivet ikke er i bevægelse, og der ikke anvendes blitz.
    • Ændr ikke kompositionen under optagelse.

Bemærk!

  • Denne funktion er ikke til rådighed, når [Filformat] er [RAW] eller [RAW og JPEG].
  • [Auto HDR] er ikke til rådighed i de følgende optagetilstande:
    • [Intelligent auto]
  • [Auto HDR] er ikke til rådighed i følgende situationer:
    • Når [Billedeffekt] er indstillet til andet end [Fra].
    • Når [Billedprofil] er indstillet til andet end [Fra].
  • Du kan ikke starte den næste optagelse, før optageprocessen, efter du har optaget, er gennemført.
  • Du kan muligvis ikke opnå den ønskede effekt afhængigt af luminansforskellen mellem et motiv og optageforholdene.
  • Når der anvendes blitz, har denne funktion ringe effekt.
  • Når scenens kontrast er lav, når der er produkt-rystelser, eller der opstår motivslør, kan du muligvis ikke opnå gode HDR-billeder. (Auto HDR-fejl) vises over det optagede billede for at informere dig, når kameraet detekterer billedslør. Ændr kompositionen eller optag billedet omhyggeligt på ny for at undgå billedslør, alt efter behov.