Anti-flicker-opt. (stillbillede)

Detekterer flimmer/blink fra kunstige lyskilder som f.eks. lysstofrør, og timer optagelsen af billeder til øjeblikke, når flimmeret påvirker mindre.

Denne funktion reducerer forskelle i eksponeringen og farvetonen forårsaget af flimmer mellem det øverste område og det nederste område i et billede, som er optaget med hurtig lukkerhastighed og under kontinuerlig optagelse.

  1. MENU (Kamera- indstillinger1) → [Anti-flicker-opt.][Til].
  2. Tryk udløserknappen halvvejs ned og optag derefter billedet.
    • Produktet detekterer flimmer, når udløserknappen trykkes halvvejs ned.

Detaljer om menupunkt

Fra:
Reducerer ikke påvirkninger forårsaget af flimmer.
Til:
Reducerer påvirkninger forårsaget af flimmer. Når kameraet detekterer flimmer, mens udløserknappen er trykket halvvejs ned, vil (flimmerikon) blive vist.

Tip!

  • Farvetonen på optagelsesresultatet kan muligvis variere, når du optager den samme scene vha. en anden lukkerhastighed. Hvis dette sker, anbefaler vi, at du optager i [Lukkerhast.prior.]- eller [Manuel eksp.]-tilstand med en fastsat lukkerhastighed.
  • Du kan udføre anti-flicker-optagelse ved at trykke på AF-ON (AF til)-knappen.
  • Du kan udføre anti-flicker-optagelse ved at trykke udløserknappen halvt ned eller trykke på AF-ON (AF til)-knappen, selv når du er i manuel fokustilstand.

Bemærk!

  • Når du indstiller [Anti-flicker-opt.] til [Til], bliver billedkvaliteten af live-view muligvis reduceret.
  • Når du indstiller [Anti-flicker-opt.] til [Til], kan udløsningsforsinkelsen blive øget en smule. I kontinuerlig optagetilstand sænkes optagehastigheden muligvis, eller intervallet mellem hvert billede bliver muligvis uens.
  • Kameraet detekterer kun flimmer, når lyskildens frekvens er 100 Hz eller 120 Hz.
  • Kameraet kan ikke detektere flimmer afhængigt af lyskilden og optageforholdene, som f.eks. en mørk baggrund.
  • Selv hvis kameraet detekterer flimmer, bliver påvirkningerne forårsaget af flimmer muligvis ikke reduceret tilstrækkeligt afhængigt af lyskilden eller optagesituationen. Vi anbefaler, at du foretager prøveoptagelser først.
  • [Anti-flicker-opt.] er ikke til rådighed ved optagelse i følgende situationer:
    • Under bulb-optagelse
    • [Lydløs optagelse]
    • Filmoptagetilstand
  • Farvetonen på optageresultaterne kan muligvis variere afhængigt af indstillingen af [Anti-flicker-opt.].