Indsættelse/fjernelse af et hukommelseskort

Forklarer, hvordan du indsætter et hukommelseskort (sælges separat) i kameraet. Du kan anvende CFexpress Type A-hukommelseskort og SD-hukommelseskort med dette kamera.

  1. Skub kontakten på hukommelseskortdækslet for at åbne dækslet.

  2. Sæt hukommelseskortet ind i åbning 1.
    • Når du anvender to hukommelseskort, skal du indsætte det andet kort i åbning 2.
    • Både åbning 1 og åbning 2 understøtter CFexpress Type A-hukommelseskort og SD-hukommelseskort.
    • I standardindstillingerne optages billeder på hukommelseskortet i åbning 1.
    • Indsæt et CFexpress Type A-hukommelseskort med etiketten vendt mod skærmen og et SD-hukommelseskort med terminalen vendt mod skærmen. Sæt kortet i, indtil det klikker på plads.

  3. Luk dækslet.

Tip!

  • Når du anvender et hukommelseskort med kameraet for første gang, anbefales det, at du formaterer kortet på kameraet for at opnå en mere stabil ydelse af hukommelseskortet.
  • Du kan ændre hukommelseskortåbningen til optagelse ved at vælge MENU (Optagelse) → [Medie][Opt.medieindstil.][Optagemedie] eller [Optagemedie]. Åbning 1 anvendes i standardindstillingerne.
  • For at optage det samme billede på to hukommelseskort på samme tid eller for at sortere optagede billeder på to hukommelseskortåbninger efter billedtype (stillbillede/film) skal du vælge MENU (Optagelse) → [Medie][Opt.medieindstil.] og derefter ændre indstillingerne for [Optagemedie] eller [Optagemedie].

Sådan tages hukommelseskortet ud

Åbn hukommelseskortdækslet og sikr dig, at aktivitetslampen (A) ikke lyser, og tryk derefter én gang forsigtigt ind på hukommelseskortet for at fjerne det.

Illustration som angiver positionen af aktivitetslampen