Valg af fokusområdet (Fokusområde)
Indstil typen af fokusramme, når du optager med autofokus. Vælg tilstanden i henhold til motivet.
- MENU → (Fokus) → [Fokusområde] → [Fokusområde] → ønsket indstilling.
Detaljer om menupunkt
- Bred:
- Fokuserer på et motiv automatisk dækkende hele skærmens område. Når du trykker udløserknappen halvvejs ned i optagetilstanden for stillbilleder, vises der en grøn ramme rundt om det område, der er fokuseret.
-
- Zone:
- Vælg en zone på skærmen som der skal fokuseres på, og produktet vil automatisk vælge et fokusområde.
-
- Fastlås centrum:
- Fokuserer automatisk på et motiv i midten af billedet. Brug sammen med fokuslåsfunktionen til at oprette den komposition som du ønsker.
-
- Punkt: S/Punkt: M/Punkt: L:
- Giver dig mulighed for at flytte fokusramme til et ønsket punkt på skærmen og fokusere på et ekstremt lille motiv i et smalt område.
-
- Udvid punkt:
- Hvis produktet ikke kan fokusere på et enkelt udvalgt punkt, anvender det fokuspunkter omkring [Punkt] som et sekundært prioriteringsområde for fokusering.
-
- Sporing:
- Denne indstilling er kun til rådighed, når [Fokustilstand] er indstillet til [Kontinuerlig AF]. Når der trykkes på udløserknappen, og den holdes halvvejs nede, sporer produktet motivet inden for det valgte autofokusområde. Ret markøren mod [Sporing] på [Fokusområde]-indstillingsskærmen, og vælg derefter det ønskede område for start af sporing vha. den venstre/højre side af kontrolhjulet. Du kan også flytte området for start af sporing til det ønskede punkt ved at angive området som en [Sporing: Zone], [Sporing: Punkt S]/[Sporing: Punkt M]/[Sporing: Punkt L] eller [Sporing: Udvid punkt].
Bemærk!
-
[Fokusområde] er låst til [Bred] i de følgende tilstande:
- [Intelligent auto]
- Fokusområdet lyser muligvis ikke under kontinuerlig optagelse, eller når udløserknappen trykkes helt ned på én gang.
- Når optagetilstanden er indstillet til [Film] eller [Slow-&Hurtigmotion] eller under filmoptagelse, kan [Sporing] ikke vælges for [Fokusområde].
Eksempler på visning af fokusrammen
Fokusrammen varierer på følgende måde.
Ved fokusering på et større område
Ved fokusering på et mindre område
- Når [Fokusområde] er indstillet til [Bred] eller [Zone], skifter fokusrammen mellem "Ved fokusering på et større område" og "Ved fokusering på et mindre område" afhængigt af motivet eller situationen.
- Når du monterer et A-fatningsobjektiv med en monteringsadapter (LA-EA3 eller LA-EA5) (sælges separat), kan fokusrammen for "Ved fokusering på et mindre område" muligvis blive vist.
Når der opnås fokus automatisk baseret på hele skærmens område
- Når du anvender en anden zoomfunktion end den optiske zoom, deaktiveres [Fokusområde]-indstillingen, og fokusrammen vises med en stiplet linje. AF giver forrang til og omkring midterområdet.
Sådan flyttes fokusområdet
-
Du kan flytte fokusområdet ved at betjene multivælgeren, når [Fokusområde] er indstillet til følgende parametre:
- [Zone]
- [Punkt: S]/[Punkt: M]/[Punkt: L]
- [Udvid punkt]
- [Sporing: Zone]
- [Sporing: Punkt S]/[Sporing: Punkt M]/[Sporing: Punkt L]
- [Sporing: Udvid punkt]
Hvis du tildeler [Standard fokus] til midten af multivælgeren på forhånd, kan du flytte fokusrammen tilbage til midten af skærmen ved at trykke på midten af multivælgeren.
Tip!
- Når [Fokusområde] er indstillet til [Punkt] eller [Udvid punkt], kan du flytte fokusrammen over en større afstand ad gangen med multivælgeren ved at indstille [Flyt.mæn. AF-ram] til [Stor].
- Du kan hurtigt flytte fokusrammen ved at berøre og trække den på skærmen. Indstil [Brug touchscreen] til [Til], og indstil [Berør.funk. u. optag.] til [Berøringsfokus] på forhånd.
Sådan sporer du midlertidigt motivet ved optagelse af stillbilleder (Sporing til)
Du kan midlertidigt ændre indstillingen for [Fokusområde] til [Sporing], mens du trykker og holder ned på den brugertilpassede tast, som du har tildelt [Sporing til] til på forhånd. [Fokusområde]-indstillingen, før du aktiverede [Sporing til], skifter til den tilsvarende [Sporing]-indstilling.
For eksempel:
[Fokusområde], før du aktiverer [Sporing til] | [Fokusområde], mens [Sporing til] er aktivt |
---|---|
[Bred] | [Sporing: Bred] |
[Punkt: S] | [Sporing: Punkt S] |
[Udvid punkt] | [Sporing: Udvid punkt] |
Fasedetektion AF
Når der er fasedetektion AF-punkter inde i autofokusområdet, anvender produktet den kombinerede autofokus bestående af fasedetektion AF og kontrast-AF.
Bemærk!
-
Fasedetektion AF er kun til rådighed, når der er monteret et kompatibelt objektiv. Hvis du anvender et objektiv, som ikke understøtter fasedetektion-AF, kan du ikke anvende følgende funktioner.
- [Automatisk AF]
- [AF-sporingsføls.]
- [AF-motivskiftføls.]
- [AF-overg.hastig.]
Selv hvis du desuden anvender et tidligere anskaffet anvendeligt objektiv, fungerer fasedetektion AF muligvis ikke, medmindre du opdaterer objektivet.