Brug af Quick Access
Quick Access er en funktion, der gør det muligt at afspille indhold i den tilsvarende app ved blot at trykke på headsettet eller området omkring dine ører.
-
Sæt headsetenhederne i ørerne, og opret Bluetooth-forbindelse mellem headsettet og din smartphone.
-
Åbn appen "Sony | Sound Connect", og indstil funktionen af enten den højre eller venstre headsetenhed til Quick Access.
Du kan ændre funktionstildelingerne til venstre og højre enhed af headsettet ved hjælp af appen "Sony | Sound Connect".
-
Tildel de tjenester, du vil knytte til Quick Access, med appen "Sony | Sound Connect".
Du kan tildele de forskellige tjenester til dobbelttryk og tredobbelttryk.
-
Åbn appen til den tjeneste, der er tildelt Quick Access.
-
Tryk hurtigt på headsettet eller området omkring øret, som du har tildelt funktionen til (med et interval på ca. 0,2 sekunder mellem trykkene) for at bruge Quick Access.
Dobbelttryk eller tredobbelttryk for at køre den tilsvarende tjeneste, der er tildelt i de foregående trin.
Tip!
- For at bruge Quick Access skal du installere den tilsvarende smartphone-app og oprette forbindelse til internettet. Nogle apps kræver, at du logger ind.
- Du kan finde de seneste specifikationer for Quick Access i appen "Sony | Sound Connect".
- Du kan også tildele samme tjeneste til dobbelttryk og tredobbelttryk på Quick Access.
- Hvis den tilsvarende app ikke startes, selvom du betjener den headsetenhed, som funktionen Quick Access er tildelt, høres stemmevejledningen "App assigned to the Quick Access is not launched on the mobile device" (Den app, der er tildelt Quick Access, startes ikke på den mobile enhed) fra begge headsetenheder (eller fra den headsetenhed, du har på).
Bemærk!
- De tjenester, der kan tildeles til Quick Access, varierer afhængigt af landene eller områderne.