Modtagelse af et opkald
Du kan tale håndfrit i telefon via en Bluetooth-forbindelse på en smartphone, der understøtter følgende Bluetooth-profiler.
- HFP (Hands-free Profile)
- HSP (Headset Profile)
- Hvis din smartphone understøtter både HFP og HSP, skal du indstille den til HFP.
- Betjeningsproceduren kan variere afhængigt af smartphone. Se den betjeningsvejledning, der følger med din smartphone.
- Funktionerne virker muligvis ikke korrekt, selvom du forsøger at betjene dem med headsettet, afhængigt af den tilsluttede enhed eller det program, du bruger.
Ringetone
Der høres en ringetone via headsettet, når du modtager et indgående opkald.
Du hører en af følgende ringetoner afhængigt af din smartphone.
- Ringetone indstillet på headsettet
- Ringetone indstillet på smartphonen
- Ringetone kun for en Bluetooth-forbindelse, der er indstillet på smartphonen
-
Forbind headsettet med en smartphone via en Bluetooth-forbindelse på forhånd.
-
Når du hører en ringetone, skal du trykke hurtigt på berøringssensoren på venstre eller højre headset-enhed to gange med ca. 0,3 sekunders mellemrum for at modtage opkaldet.
Lyd høres fra headsettet.
Når du modtager et indgående opkald, mens du lytter til musik, sættes afspilningen automatisk på pause, og der kan høres en ringetone fra headsettet.
Hvis afspilningen ikke bliver afbrudt, kan du betjene headsettet for at sætte afspilningen på pause.
Du kan tale i mikrofonerne (A) på venstre og højre headsetenheder.
Hvis der ikke lyder en ringetone via headsettet
Headsettet kan ikke forbindes med smartphonen via HFP eller HSP. Kontrollér forbindelsesstatussen på smartphonen.
-
Brug smartphonen til at justere lydstyrken.
-
Når du er færdig med opkaldet, skal du trykke hurtigt to gange på berøringssensoren på venstre eller højre headset-enhed med et interval på ca. 0,3 sekunder mellem hvert tryk for at afslutte opkaldet.
Hvis du modtog et opkald under musikafspilning, fortsætter musikafspilningen automatisk, når opkaldet er slut.
Tip!
- Når du modtager et opkald på din smartphone, modtager nogle smartphones opkaldet på telefonen i stedet for via headsettet. Når du bruger HFP-forbindelse, skal du overføre opkaldet til headsettet ved hjælp af din smartphone.
- Lydstyrken kan også justeres i appen “Sound Connect”. Headsettets lydstyrke under et opkald og under musikafspilning kan justeres uafhængigt af hinanden. Selvom du ændrer lydstyrken under et opkald, ændrer det ikke lydstyrken for afspillet musik.
- Du kan også foretage håndfri opkald, selvom du kun bruger den ene headsetenhed. Når du modtager et indgående opkald, skal du besvare opkaldet ved hjælp af den headsetenhed, som du bærer. Hvis du placerer den anden headsetenhed i det andet øre, mens du taler med kun en headsetenhed, kan du tale ved hjælp af begge headsetenheder.
Bemærk!
- Afhængigt af den tilsluttede enhed eller afspilningsapp, kan det ske, at afspilningen ikke skifter til pause i forbindelse med indgående opkald under musikafspilning. Når du modtager et indgående opkald under en musikafspilning, kan det ske, at afspilningen ikke genoptages automatisk efter endt opkald.
- Brug smartphonen mindst 50 cm væk fra headsettet. Der kan opstå støj, hvis smartphonen er placeret for tæt på headsettet.
- For at du nemmere kan høre din egen stemme under et telefonopkald, opfanger mikrofonerne de omgivende lyde (sidetonefunktion). Hvis din stemme er for høj, eller hvis lydene i dine omgivelser generer dig, kan du ændre indstillingen med appen “Sound Connect”. Sluk for [Capture Voice During a Phone Call].
- Lydstyrken under opkald kan ikke justeres på headsettet. Juster lydstyrken på den tilsluttede enhed eller i “Sound Connect” -appen.
- Når du kun bruger den ene headsetenhed, skal du sørge for at placere den anden enhed i opladningsetuiet.
- Afhængigt af opkalderens stemme eller støj i omgivelserne, vil behandlingen af audiosignalet på headsettet muligvis ikke fungere optimalt, og kvaliteten af opkaldets lyd kan være forringet.