Tilslutning til en parret Android-smartphone

  1. Lås Android-smartphonens skærm op, hvis den er låst.
  2. Fjern headsettet fra opladningsetuiet.

    Headsettet tænder automatisk. Kontrollér, at indikatoren (blå) blinker.

    Hvis headsettet automatisk har oprettet forbindelse til den sidst tilsluttede enhed, høres stemmevejledningen "Bluetooth connected" (Bluetooth forbundet) fra den headset-enhed, der først blev fjernet fra opladningsetuiet.

    Kontrollér forbindelsesstatussen på Android-smartphonen. Fortsæt til trin 3 , hvis den ikke er tilsluttet.

  3. Vis de enheder, der er parret med Android-smartphonen.
    1. Vælg [Settings] - [Device connection] - [Bluetooth].

    2. Rør kontakten for at aktivere Bluetooth-funktionen.

  4. Rør [WF-C500].

    Du vil høre stemmevejledningen "Bluetooth connected" (Bluetooth forbundet) fra den headset-enhed, der først blev fjernet fra opladningsetuiet.

Tip!

  • Betjeningen ovenfor er et eksempel. Se betjeningsvejledningen, der følger med Android-smartphonen, for at få flere oplysninger.

Bemærk!

  • Hvis den sidst tilsluttede Bluetooth-enhed placeres i nærheden af headsettet, kan headsettet muligvis automatisk oprette forbindelse til enheden, når der tændes for headsettet. Hvis det er tilfældet, skal du deaktivere Bluetooth-funktionen på den sidst tilsluttede enhed eller slukke for strømmen.
  • Hvis du ikke kan slutte din smartphone til headsettet, skal du slette headsettets parringsoplysninger på smartphonen og foretage parring igen. Se betjeningsvejledningen, der følger med smartphonen, angående betjening af smartphonen.