Tilslutning af din enhed til USB-enheder
Du kan indstille USB-præferencerne i overensstemmelse med den computer eller USB-enhed, som er tilsluttet til din enhed.
Du kan bruge en USB-værtsadapter til at oprette forbindelse mellem enheden og USB-enheder, f.eks. USB-masselagerenheder, høretelefoner, spilcontrollere, USB-tastaturer og USB-mus.
-
Tilslut en USB-enhed til USB Type-C-terminalen ( Dataoverførsel) på din enhed vha. et USB-kabel.
-
Træk statusbjælken nedad for at åbne meddelelsespanelet, og tap derefter på meddelelsen om indstilling af USB-forbindelse.
-
Tap på [Tryk for at se flere muligheder.], og vælg derefter en indstilling.
Tip!
- Du kan også indstille USB-præferencerne ved at søge efter og tappe på [Indstillinger] > [Enhedsforbindelse] > [USB].
USB-præferencer
-
USB styres af: Du kan vælge, hvilken enhed der skal kontrollere den anden: din enhed eller den USB-tilsluttede enhed.
-
Brug USB til: Du kan vælge formålet med USB-forbindelsen.
- Filoverførsel: Administrer filer eller opdater enhedens software. Denne indstilling bruges i forbindelse med Microsoft® Windows®-computere. Opladning er som standard aktiveret.
- Netdeling via USB: Din enhed kan fungere som en enhed til internetdeling.
- MIDI: Din enhed kan fungere som MIDI-input for musikinstrument-programmer.
- Ingen dataoverførsel: Oplad blot enheden, når [USB styres af] er indstillet til [Denne enhed]. Når [USB styres af] er indstillet til [Tilsluttet enhed], kan du bruge din enhed som strømforsyning og oplade den anden tilsluttede enhed.
-
Muligheder for filoverførsel
- Konverter videoer til AVC: Videoer konverteres til AVC og overføres til den tilsluttede enhed.
Sådan bruger du høretelefoner med USB til 3,5 mm lydstik-adapteren
Når du tilslutter høretelefoner med 3,5 mm-stik, skal du bruge en USB til 3,5 mm lydstik-adapter med en indbygget DAC.
- Slut dine høretelefoner til USB til 3,5 mm lydstik-adapteren med en indbygget DAC.
- Isæt USB til 3,5 mm lydstik-adapteren med en indbygget DAC i USB Type-C-terminalen ( Dataoverførsel) på din enhed.
Bemærk!
- Sony garanterer ikke, at alle USB-enheder understøttes af enheden.
- Denne enhed har en USB-port uden dæksel. Hvis enheden bliver udsat for vand, skal du sørge for, at porten er helt tør, før du tilslutter et USB-kabel.
TP1001429723