NFC (Near Field Communication)

NFC er en trådløs teknologi med en maksimal rækkevidde på en centimeter, så de enheder, der deler data, skal holdes tæt ved hinanden.

NFC-registreringsområdet er placeret på bagsiden af enheden. Hold din enhed tæt mod en anden enhed eller en NFC-læser, så N-mærkerne rører ved hinanden. Sørg for, at NFC-funktionen er slået til på begge enheder, og at skærmen på din enhed er aktiv og låst op.

Bemærk!

  • Når du bruger visse programmer, kan nogle NFC-funktioner være aktiveret, også selvom enheden er slukket. Bemærk, at ikke alle enheder understøtter denne funktion.

Sådan scanner du NFC-koder

Enheden kan scanne forskellige slags NFC-koder for at modtage flere oplysninger, f.eks. en webadresse. Den kan f.eks. scanne indlejrede koder på en plakat, på en skiltereklame eller ved siden af et produkt i en detailbutik.

  1. Anbring enheden over koden, så N-mærket berører den. Enheden scanner koden og viser det indsamlede indhold. Tap på kodens indhold for at åbne den.


Sådan opretter du forbindelse til en NFC-kompatibel enhed

Du kan oprette forbindelse mellem enheden og andre NFC-kompatible enheder, der er produceret af Sony, f.eks. en højtaler eller hovedtelefoner. Når du opretter denne form for forbindelse, kan du finde flere oplysninger i brugervejledningen til den kompatible enhed.

Bemærk!

  • Wi-Fi eller Bluetooth skal muligvis være aktiveret på begge enheder, for at forbindelsen virker.