Om denne hjælpevejledning

Dette er Xperia 10 II-hjælpevejledningen til Android 10-softwareversionen. Hvis du ikke er sikker på, hvilken softwareversion enheden kører, kan du kontrollere det i menuen Indstillinger.

Du kan finde oplysninger om almindelige Android-funktioner og -indstillinger (f.eks. grundlæggende Android-indstillinger, Wi-Fi-indstillinger, indstillinger for startskærmen, overførsel af indhold, navigation på programskærmen, beskeder og andre Google-programfunktioner) på support.google.com/android/.

Bemærk!

  • System- og programopdateringer viser muligvis funktionerne i din enhed på en anden måde end beskrevet i denne hjælpevejledning. Android-versionen påvirkes muligvis ikke af en opdatering.

Sådan kontrollerer du din enheds aktuelle softwareversion og modelnummer

Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Om telefonen]. Den aktuelle softwareversion vises under [Buildnummer]. Det aktuelle modelnummer vises under [Model].

Begrænsninger i tjenester og funktioner

Nogle af de tjenester og funktioner, der er beskrevet i denne hjælpevejledning, understøttes muligvis ikke i alle lande eller områder, på alle netværk eller af alle tjenesteudbydere. Det internationale GSM-nødopkaldsnummer kan altid bruges i alle lande, områder og netværk og af alle tjenesteudbydere, forudsat at enheden har forbindelse til mobilnetværket. Kontakt netværksoperatøren eller tjenesteudbyderen for at finde ud af, om de enkelte tjenester eller funktioner er tilgængelige, og om der gælder yderligere gebyrer for adgang eller forbrug.

Brug af visse funktioner og programmer, der er beskrevet i denne vejledning, kan kræve internetadgang. Du kan blive opkrævet datagebyrer, når du opretter forbindelse til internettet fra din enhed. Kontakt din udbyder af trådløse tjenester for at få flere oplysninger.