Trådløs spejling af enhedens skærm på et tv

Hvis dit tv eller en anden stor skærm understøtter spejling, kan du se indhold fra din enhed på tv'et eller skærmen uden at bruge en kabelforbindelse.

Spejling af enhedens skærm på et understøttet tv

Du kan bruge funktionen Skærmspejling til at spejle enhedens skærm på et tv eller en anden stor skærm uden at tilslutte et kabel.

Med Wi-Fi Direct®-teknologien oprettes der en trådløs forbindelse mellem de to enheder, så du kan slappe af og nyde dine favoritfotos fra sofaen. Du kan også anvende funktionen til at høre musik fra enheden via tv'ets højttalere.

  1. Tv: Følg instruktionerne i brugervejledningen til dit tv for at slå skærmspejlingsfunktionen til.
  2. Din enhed: Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Enhedsforbindelse] > [Forbindelsespræferencer] > [Skærmspejling].
  3. Tap på [START].
  4. Tap på [OK], og vælg en enhed.


Sådan stopper du skærmspejling mellem enheder

  1. Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Enhedsforbindelse] > [Forbindelsespræferencer] > [Skærmspejling].
  2. Tap på [Frakobl], og tap derefter på [OK].


Bemærk!

  • Denne funktion kan anvendes sammen med tv'er, der understøtter skærmspejlingsfunktionen.
  • Når du bruger skærmspejling, må du ikke tildække Wi-Fi-antenneområdet på enheden.
  • Når der anvendes Skærmspejling, kan billedkvaliteten undertiden blive påvirket negativt af interferens fra andre Wi-Fi-netværk.

Tip!

  • Du kan også stoppe skærmspejling ved at tappe på beskeden på statuslinjen på din enhed. Træk statusbjælken nedad, tap på (Ikon for Udvid mere), og tap derefter på [Frakobl] > [OK].
  • Tap på (Ikon for mere) for at få flere indstillinger.

Spejling af skærmen på din enhed på dit tv, mens du bruger programmer, der er kompatible med Chromecast

Du kan spejle enhedens skærm på dit tv, mens du bruger apps, der er kompatible med Chromecast, f.eks. YouTube.

Tap på Cast-knappen på appskærmen, og vælg derefter dit tv, hvis du vil spejle enhedens skærm på tv'et. Sørg for, at enheden og tv'et har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk.

Du kan finde flere oplysninger ved at besøge hjælp for indbygget Chromecast på support.google.com/.


Tip!

  • Du skal muligvis logge på appen på tv'et med den samme Google-konto som den, du anvender på din enhed, afhængigt af den app, du bruger.
TP1000431444