Anvendelse af Udholdenhedstilstand

Enheden begrænser muligvis dens funktioner af hensyn til sikkerheden, hvis den er overbelastet. Ved at tænde [Udholdenhedstilstand] kan du bevare høj ydelse, som f.eks. overførsel af data ved høje hastigheder i længere tid. Udholdenhedstilstand er kun til rådighed, hvis USB- eller ethernet-internetdeling er tændt, eller en enhed (f.eks. kamera, videokamera) er tilsluttet via et HDMI- eller USB-kabel. Mens Udholdenhedstilstand er slået til, skal du sætte din enhed på en holder eller et stativ og bruge den uden at holde den i hånden.

Billede af tilslutning af din Xperia til et eksternt kamera

  1. Slut din Xperia til den anden enhed ved hjælp af et HDMI- eller USB-kabel.
  2. Søg efter og tap på [Indstillinger] > [System] > [Udholdenhedstilstand], og tap derefter på kontakten for at aktivere eller deaktivere funktionen.

Bemærk!

  • Når alarmmeddelelsen og (Ikon for forsigtighed pga. varme) vises på skærmen, stiger enhedens overfladetemperatur. Bemærk følgende;
    • Hold ikke kontinuerligt din enhed direkte i hånden under brug.
    • Pas på, at enheden ikke kommer i tæt kontakt med din krop under brug.

    Billede af den alarmmeddelelse, der vises, når enhedens overfladetemperatur stiger

  • Funktioner kan blive begrænsede (f.eks. kan den kontinuerlige driftstid blive forkortet, når der streames video over en HDMI/USB-forbindelse) i miljøer med høj temperatur, selv når tilstanden Udholdenhedstilstand er slået til. Det anbefales, at du bruger en ekstern afkølingsblæser, når du bruger din enhed i lang tid i et miljø med høj temperatur. Når der bruges en afkølingsblæser, skal du kontrollere optagemikrofonernes position og placere afkølingsblæseren på et sted, hvor de ikke opfanger blæserstøj.