Tilslutning til en NFC-kompatibel enhed med One touch (NFC)

Når du berører højttaleren med en NFC-kompatibel enhed, f.eks. en smartphone, tænder højttaleren automatisk og fortsætter derefter med parring og oprettelse af BLUETOOTH-forbindelse.

Kompatible smartphones
NFC-kompatible smartphones med Android™ 4.1 eller nyere
Kompatible WALKMAN ®-modeller
NFC-kompatible WALKMAN ®-modeller*

* Selvom din WALKMAN® er kompatibel med funktionen NFC, er det ikke sikkert, at den kan oprette BLUETOOTH-forbindelse med højttaleren via One touch. Du kan finde flere oplysninger om kompatible modeller i den betjeningsvejledning, der fulgte med din WALKMAN®.

NFC
NFC (Near Field Communication) er en teknologi, som muliggør trådløs kommunikation med kort rækkevidde mellem forskellige enheder, f.eks. smartphones og IC-tags.
Takket være NFC-funktionen kan datakommunikation, f.eks. BLUETOOTH-parring, nemt opnås ved at NFC-kompatible enheder ganske enkelt rører hinanden (f.eks. ved N-mærket eller stedet beregnet til det på hver enhed).


Gør følgende før start.

  • Stop afspilning på enheden.
  • Skru ned for lydstyrken på enheden og højttaleren for at undgå enhver pludselig høj lyd fra højttaleren. Afhængigt af enheden synkroniseres lydstyrken på enheden med højttaleren.
  • Annuller skærmlåsen på enheden.
  1. Aktiver funktionen NFC på enheden.
  2. Rør ved den N-mærkede del af højttaleren med den N-mærkede del af enheden, indtil enheden vibrerer. (Det kan tage nogle få sekunder.)

  3. Følg vejledningen på skærmen for at oprette BLUETOOTH-forbindelsen.

    Når BLUETOOTH-forbindelsen er oprettet, skifter indikatoren (BLUETOOTH) fra at blinke til at lyse konstant.

Tip!

  • For at afbryde BLUETOOTH-forbindelsen skal du røre ved den N-mærkede del af højttaleren med den N-mærkede del af enheden igen.
  • Hvis du ikke kan tilslutte højttaleren, kan du prøve følgende.
    • Bevæg enheden langsomt hen over symbolet N på højttaleren.
    • Fjern etuiet, hvis enheden er i et etui.
  • Hvis du rører højttaleren med en enhed, afbryder enheden BLUETOOTH-forbindelsen til den aktuelle enhed (NFC-kompatible headset osv.) og opretter forbindelse til højttaleren.

Bemærk!

  • Når der er sluttet et lydkabel til højttalerens AUDIO IN-stik, mens højttaleren og BLUETOOTH-enheden er tilsluttet via BLUETOOTH, sendes der ingen lyd fra den BLUETOOTH-tilsluttede enhed til højttaleren (den håndfri funktion er tilgængelig). Hvis du vil afspille musik fra BLUETOOTH-enheden, skal du fjerne lydkablet fra højttalerens AUDIO IN-stik.
  • Hvis din smartphone er af den type, der skifter til standbytilstand som reaktion på et magnetfelt, kan den muligvis ikke tilsluttes med NFC.
  • Når du bruger funktionen Tilføj højttaler eller funktionen Trådløs Party Chain, skal du røre højttaleren på det sted, hvor indikatoren (BLUETOOTH) blinker. Enheden kan kun oprette BLUETOOTH-forbindelse med højttaleren, når indikatoren (BLUETOOTH) er slukket.