Kan ikke oplade højttaleren
- Når du bruger en USB-lysnetadapter (almindeligt tilgængelig), skal du sørge for at Micro-USB-kablet er korrekt tilsluttet til højttaleren og USB-lysnetadapteren. Sørg for, at USB-lysnetadapteren er sluttet korrekt til højttaleren og stikkontakten.
- Når du bruger en USB-lysnetadapter (almindeligt tilgængelig), skal du kontrollere at USB-lysnetadapteren har en udgangseffekt på 1,5 A eller mere. Opladning fra en USB AC-adapter, som er i stand til at udsende 500 mA eller mere og mindre end 1,5 A, tager ca. 10 timer. Opladning med en USB-lysnetadapter, som har en udgangseffekt på mindre end 500 mA, garanteres ikke.
- Den anslåede opladningstid afhænger af udgangseffekten for den tilsluttede USB-lysnetadapter (almindeligt tilgængelig). Højttaleren understøtter en USB-lysnetadapter med en udgangsstrøm på 500 mA eller derover. Afhængigt af typen og specifikationerne for USB-lysnetadapteren og Micro-USBkablet kan opladningen dog tage lang tid. Hvis du bruger en USB-lysnetadapter med en udgangsstrøm på 1,5 A eller derover, anbefales et medfølgende Micro-USB-kabel eller et Micro-USB-kabel, som opfylder USB-standarden. Opladning fra andre enheder garanteres ikke. Opladningstiden kan variere, afhængigt af den omgivende temperatur og brugsbetingelserne.
- Du kan også oplade det indbyggede batteri ved at tilslutte det til en tændt computer via Micro-USB-kablet. Anvendelse sammen med alle computere kan dog ikke garanteres. Anvendelse sammen med en hjemmebygget computer er ikke omfattet af garantien.

