Oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk med en pc, der er tilsluttet via et LAN-kabel

Dette afsnit forklarer, hvordan du tilslutter højttaleren til et Wi-Fi-netværk ved hjælp af din pc efter tilslutning af højttaleren til pc'en via et almindeligt tilgængeligt LAN-kabel.

Gør følgende før start.

  • Placer højttaleren tættere på den trådløse router.
  • Find det SSID (navnet på det trådløse netværk) og den krypteringsnøgle (WEP eller WPA), der kræves for at konfigurere et Wi-Fi-netværk. Krypteringsnøglen begrænser adgangen til enheder på et netværk. Den bruges til at give mere sikker kommunikation mellem de enheder, der er tilsluttet til trådløse routere eller adgangspunkter.
  1. Sørg for, at du har navnet på Wi-Fi-netværket (SSID) og adgangskoden (krypteringsnøgle) til den trådløse router parat, hvis du skulle få brug for det.

    Du kan finde flere oplysninger i den betjeningsvejledning, der fulgte med din trådløse router.

  2. Tilslut din PC til LAN-porten på højttaleren ved hjælp af LAN-kablet.

  3. Tænd højttaleren.

    Indikatoren (power) lyser grønt, og derefter begynder indikatoren LINK at blinke pink. Vent i ca. et minut, indtil indikatoren LINK lyser pink.

    Tip!

    • Når du første gang slutter højttaleren til en pc, tager det omkring fire eller fem minutter, før indikatoren LINK stopper med at blinke og lyser pink.
  4. Vis skærmen [Sony Network Device Settings].
    1. Åbn en browser (Internet Explorer osv.).
    2. Indtast følgende URL i adressefeltet.

      http://169.254.1.1

      Denne URL er til tilslutning af pc'en og højttaleren via et LAN-kabel.

  5. Vælg [Network Settings] i menuen.

    Hvis det ikke vises, skal du afbryde pc'en fra Wi-Fi-netværket.

  6. Indtast den trådløse routers SSID og adgangskoden (krypteringsnøgle).

  7. Vælg [Apply].

  8. Tag LAN-kablet ud af højttaleren og følg instruktionsskærmen.
  9. Kontroller, om indikatoren LINK lyser orange.

    Når der er oprettet Wi-Fi-forbindelse, lyser indikatoren LINK orange.

    Der kan gå over et minut, før indikatoren LINK lyser.

    Forbindelsen er oprettet.

Hvis indikatoren LINK blinker rødt

Wi-Fi-forbindelsen mislykkedes. Start forfra med ovenstående procedure.

Tip!

  • Hvis du starter forfra med ovenstående procedure mere end én gang, skal du initialisere højttaleren til at slette oplysninger om Wi-Fi-netværksforbindelsen, og derefter starte forfra med proceduren igen.

Bemærk!

  • Første gang højttaleren opretter forbindelse til et Wi-Fi-netværk efter købet, eller efter at du har initialiseret højttaleren, aktiveres standby for BLUETOOTH/netværk automatisk.