Udskriv

Brug af Wi-Fi til tilslutning af tv'et til internettet/netværket

Den indbyggede trådløse LAN-enhed gør det muligt at få adgang til internettet og udnytte netværksfordelene i et kabelfrit miljø.

Illustration af tilslutningsmetoden
  1. Computer
  2. Trådløs router
  3. Modem
  4. Internet
  1. Konfigurer din trådløse router.
    Du kan finde flere oplysninger i den betjeningsvejledning, der fulgte med din trådløse router, eller du kan kontakte den person, der konfigurerede dit netværk (netværksadministrator).
  2. Tryk på knappen HOME, og vælg derefter [Indstillinger] — [Netværk og internet].
  3. Vælg et netværk, som du vil oprette forbindelse til, og indstil adgangskoden.
    Hvis tv'et ikke kan sluttes til internettet/netværket, henvises der til siden Tv'et kan ikke oprette forbindelse til internettet/netværket..

Sådan deaktiveres det integrerede trådløse LAN

  1. For at deaktivere [Wi-Fi] skal du trykke på knappen HOME og og vælge [Indstillinger] — [Netværk og internet] — [Wi-Fi].

Tip

  • For jævn videostreaming:
    • Skift indstillingen på din trådløse router til en netværksstandard med høj hastighed som f.eks. 802.11n, hvis det er muligt.
      Du kan finde flere oplysninger om ændring af indstillingen i den betjeningsvejledning, der fulgte med din trådløse router, eller du kan kontakte den person, som har konfigureret netværket (netværksadministratoren).
    • Hvis ovenstående ikke medfører forbedringer, skal du ændre indstillingen på din trådløse router til 5 GHz, hvilket kan forbedre kvaliteten af videostreamingen.
    • 5 GHz-båndet understøttes muligvis ikke, afhængigt af område/land. Hvis 5 GHz-båndet ikke understøttes, kan tv'et kun oprette forbindelse til en trådløs router via 2,4 GHz-båndet.

Bemærk

  • Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det på det kraftigste, at du slutter dit tv til internettet via en router/et modem med routerfunktion. En direkte tilslutning af tv'et til internettet kan udsætte tv'et for en sikkerhedstrussel som f.eks. udtrækning eller manipulation af personlige oplysninger.
    Kontakt din serviceudbyder eller netværksadministrator for at få bekræftet, at dit netværk har routerfunktion.
  • De nødvendige netværksrelaterede indstillinger kan variere afhængigt af internetudbyderen eller routeren. Du kan finde flere oplysninger i betjeningsvejledningen fra internetserviceudbyderen eller i den vejledning, der fulgte med routeren. Du kan også kontakte den person, som har konfigureret dit netværk (netværksadministrator).
  • Hvis du vælger indstillingen [Vis adgangskode] på skærmen til indtastning af adgangskode, kan adgangskoden ses af andre personer.