TV-lyden kan ikke høres fra de højttalere, der er sluttet til enheden.
- Kontroller typen og tilslutningen af HDMI-kablet, det optiske digitale kabel eller lydkablet, der er sluttet til enheden og TV'et (se den medfølgende Startvejledning).
- Når enheden er tilsluttet et TV, der er kompatibelt med eARC- eller ARC-funktionen, skal du sørge for, at enheden er tilsluttet et HDMI-stik, der er kompatibelt med eARC- eller ARC-funktionen (se den medfølgende Startvejledning). Ved tilslutning til et TV, der er kompatibelt med ARC (men ikke kompatibelt med eARC), skal du vælge [ARC] for [Audio Return Channel] i menuen [HDMI Settings]. Hvis der stadig ikke udsendes lyd, eller hvis lyden afbrydes, skal du tilslutte det optiske digitale kabel (medfølger ikke) og indstille [Audio Return Channel] til [Off].
- Hvis TV'et ikke er kompatibelt med eARC- eller ARC-funktionen, skal du slutte enheden til TV'et vha. et optisk digitalt kabel (medfølger ikke) eller lydkabel (medfølger ikke). Der høres ingen TV-lyd fra de tilsluttede højttalere, når enheden er sluttet til et HDMI-indgangsstik på et TV, der ikke er kompatibelt med eARC- eller ARC-funktionen.
- Skift enhedens indgang til [TV].
- Skru op for lydstyrken på enheden, eller annuller deaktivering af lyd.
- Hvis lyden fra en kabelboks eller satellitboks, som er sluttet til TV'et, ikke udsendes, skal du slutte enheden til et HDMI-indgangsstik på denne enhed og skifte indgangen på denne enhed til indgangen for den tilsluttede enhed (se den medfølgende Startvejledning).
- Afhængigt af den rækkefølge TV'et og enheden tændes i, slås enhedens lyd muligvis fra, og [MUTING] vises på enhedens displaypanel. Hvis dette sker, skal du først tænde for TV'et og derefter enheden.
- Indstil højttalerindstillingen på TV'et (BRAVIA) til "Audio System". Se betjeningsvejledningen til TV'et angående, hvordan du indstiller TV'et.

