Parring og tilslutning til en computer (Windows® 11)
Registrering af den enhed, du ønsker at oprette forbindelse til, kaldes "parring". Par først en enhed for at bruge den sammen med headsettet for første gang.
Kontrollér følgende før brug:
- Computeren har en Bluetooth-funktion, der understøtter musikafspilningsforbindelser (A2DP).
- Når du bruger et videoopkaldsprogram på computeren, har computeren en Bluetooth-funktion, der understøtter opkaldsforbindelser (HFP/HSP).
- Computeren er placeret inden for 1 m fra headsettet.
- Headsettet er tilstrækkeligt opladet.
- Betjeningsvejledningen til computeren er ved hånden.
- Afhængigt af den computer, du bruger, kan det være nødvendigt at tænde for den indbyggede Bluetooth-adapter. Hvis du ikke ved, hvordan du tænder for Bluetooth-adapteren, eller hvis du er i tvivl, om din computer har en indbygget Bluetooth-adapter, skal du se den betjeningsvejledning, der følger med computeren.
-
Swift Pair-funktionen gør parring lettere. Hvis du vil bruge Swift Pair-funktionen, skal du klikke på knappen [Start] - [Settings] - [Bluetooth & devices] - [Show notifications to connect using Swift Pair] for at aktivere Swift Pair-funktionen.
-
Skift til parringstilstand på dette headset.
Tænd for headsettet, når du parrer headsettet med en enhed for første gang efter, at du har købt det, eller efter at du har initialiseret headsettet (headsettet har ingen parringsoplysninger). Headsettet skifter automatisk til parringstilstand. I dette tilfælde skal du fortsætte til trin 2.
Når du parrer en anden eller efterfølgende Bluetooth-enhed (headsettet har allerede parringsoplysninger for andre enheder), skal du trykke på knappen
(Bluetooth) (A) og holde den nede i ca. 5 sekunder eller mere for at starte parringstilstand manuelt.
Indikatoren (blå) blinker to gange efter hinanden. Stemmevejledningen siger "Pairing" (Parring).
-
Aktivér computeren, hvis den er i standby (slumre) eller dvale.
Fortsæt til trin 3 for at bruge Swift Pair-funktionen.
Hvis du vil oprette forbindelse uden Swift Pair-funktionen, skal du gå til trin 4 og fortsætte til trin 8. -
(Hvis du valgte "Sådan bruges Swift Pair-funktionen" i trin 2)
Vælg [Connect] i den pop op-menu, der vises på din computerskærm.
Forbindelsen er oprettet.
Du vil høre en notifikationslyd, der indikerer, at forbindelsen er oprettet.
-
(Hvis du valgte "Sådan oprettes forbindelse uden Swift Pair-funktionen" i trin 2)
Klik på knappen [Start] på computerskærmen og derefter [Settings]. -
Klik på [Bluetooth & devices].
-
Klik på [Bluetooth].
-
Klik på [Bluetooth].
-
Klik på [ULT WEAR].
Hvis der kræves en adgangskode*, skal du indtaste "0000".
Headsettet og computeren er parret og forbundet med hinanden.
Du vil høre en notifikationslyd, der indikerer, at forbindelsen er oprettet. Se "Tilslutning til en parret computer (Windows 11)",
hvis de ikke er forbundet.
Hvis [ULT WEAR] ikke vises på computerskærmen, skal du prøve igen fra trin 4.*En adgangsnøgle kaldes muligvis "Adgangskode", "PIN-kode" eller "Adgangsord".
Tip!
- Betjeningen ovenfor er et eksempel. Se betjeningsvejledningen, der følger med computeren, for at få flere oplysninger.
- Se "Initialisering af headsettet til gendannelse af fabriksindstillinger" for at slette alle Bluetooth-parringsoplysninger.
Bemærk!
- Hvis der ikke oprettes parring inden for 5 minutter, annulleres parringstilstanden. I dette tilfælde skal du slå enheden fra og gentage handlingen fra trin 1.
- Når Bluetooth-enhederne er parret, skal de ikke parres igen undtagen i følgende situationer:
- Parringoplysningerne er blevet slettet efter reparation osv.
- Når en 9. enhed parres
Headsettet kan parres med op til 8 enheder. Hvis en ny enhed parres, efter at 8 enheder allerede er blevet parret, overskrives registreringsoplysningerne for den parrede enhed, der har den ældste tilslutningsdato, med oplysningerne for den nye enhed. - Hvis parringsoplysningerne for headsettet er blevet slettet fra den tilsluttede Bluetooth-enhed
- Når headsettet er initialiseret
Alle parringsoplysninger slettes. Slet i så fald parringsoplysningerne for headsettet fra den tilsluttede enhed, og par dem derefter igen.
- Headsettet kan parres med flere enheder, men kan kun afspille musik fra 1 parret enhed ad gangen.