Sådan bruges kraftfuld baslyd (ULT-knap)
Du kan nemt fremhæve baslyd ved hjælp af ULT-knappen.
Sådan aktiveres ULT-knappen med baseffekt
Når headsettet tændes, aktiveres denne funktion automatisk.
Når du bruger headsettet for første gang efter køb eller lige efter initialisering af headsettet, er denne funktion automatisk indstillet til ULT1. Enhver ændring af indstillingerne bevares fra dette tidspunkt.
Sådan ændres ULT-knapindstillingen
Hver gang der trykkes på knappen ULT (A), skifter funktionen til ULT1,ULT2 og FRA i denne rækkefølge.
Der lyder en notifikationslyd, hver gang indstillingen ændres.
ULT1: Denne indstilling fremhæver det dybe basområde frem for andre lyde.
ULT2: Denne indstilling fremhæver kraftig lyd mere end ULT1.
FRA: Slår ULT-knapindstillingen fra.
Tip!
- Du kan også bruge appen "Sony | Headphones Connect" til at skifte ULT-knapindstillingen til ULT1/ULT2/FRA.
Bemærk!
- Når CLEAR BASS indstilles til høj, kan det være svært at opnå effekten af ULT2.
- Indstillingen ULT1/ULT2/FRA opretholdes, selv efter at headsettet er slukket. Når der tændes for headsettet, fungerer denne funktion i samme indstilling, som før der blev slukket.
- Knappen ULT deaktiveres under et opkald.