Modtagelse af et opkald

Du kan bruge håndfri opkald med en smartphone eller mobiltelefon, som understøtter Bluetooth-profilen HFP (Hands-free Profile) eller HSP (Headset Profile), via en Bluetooth-forbindelse.

  • Hvis din smartphone eller mobiltelefon understøtter både HFP og HSP, skal den indstilles til HFP.
  • Betjeningen kan variere afhængigt af smartphonen eller mobiltelefonen. Se betjeningsvejledningen, der følger med smartphonen eller mobiltelefonen.
  • Funktionerne virker muligvis ikke korrekt, selvom du forsøger at betjene dem med headsettet, afhængigt af den tilsluttede enhed eller det program, du bruger.

Ringetone

Der høres en ringetone via headsettet, når du modtager et indgående opkald.

Du hører en af følgende ringetoner, afhængigt af din smartphone eller mobiltelefon.

  • Ringetone indstillet på headsettet
  • Ringetone indstillet på smartphonen eller mobiltelefonen
  • Ringetone kun for en Bluetooth-forbindelse indstillet på smartphonen eller mobiltelefonen
  1. Tilslut først headsettet til en smartphone eller mobiltelefon via en Bluetooth-forbindelse.
  2. Når du hører en ringetone, skal du trykke hurtigt to gange på knappen på venstre eller højre headsetenhed for at besvare opkaldet.

    Lyd høres fra headsettet.

    Når du modtager et indgående opkald, mens du lytter til musik, sættes afspilningen automatisk på pause, og der kan høres en ringetone fra headsettet.

    Hvis afspilningen ikke bliver afbrudt, kan du betjene headsettet for at sætte afspilningen på pause.

    Du kan tale i mikrofonerne (A) på venstre og højre headsetenheder.

    Illustration, der viser placeringen af A

    Hvis der ikke lyder en ringetone via headsettet

    Headsettet er muligvis ikke sluttet til smartphonen eller mobiltelefonen med HFP eller HSP. Kontrollér forbindelsesstatussen på smartphonen eller mobiltelefonen.

  3. Betjen smartphonen eller mobiltelefonen for at justere lydstyrken.
  4. Når du er færdig med opkaldet, skal du trykke hurtigt to gange på knappen på venstre eller højre headsetenhed for at afslutte opkaldet.

    Hvis du modtog et opkald under musikafspilning, fortsætter musikafspilningen automatisk, når opkaldet er slut.

Tip!

  • Når du modtager et opkald på din smartphone eller mobiltelefon, modtager nogle smartphones eller mobiltelefoner opkaldet på telefonen i stedet for via headsettet. Med en HFP-forbindelse overføres opkaldet til headsettet ved hjælp af din smartphone eller mobiltelefon.
  • Lydstyrken kan også justeres i appen "Sony | Sound Connect".
    Headsettets lydstyrke under et opkald og under musikafspilning kan justeres uafhængigt af hinanden. Selvom du ændrer lydstyrken under et opkald, ændrer det ikke lydstyrken for afspillet musik.
  • Du kan også foretage håndfri opkald, selvom du kun bærer den ene headsetenhed. Når du modtager et indgående opkald, skal du besvare opkaldet ved hjælp af den headsetenhed, som du bærer. Hvis du fjerner den anden headsetenhed fra opladningsetuiet, mens du taler med kun en headsetenhed, kan du tale ved hjælp af begge headsetenheder.

Bemærk!

  • Afhængigt af den tilsluttede enhed eller afspilningsapp, kan det ske, at afspilningen ikke skifter til pause i forbindelse med indgående opkald under musikafspilning. Når du modtager et indgående opkald under en musikafspilning, kan det ske, at afspilningen ikke genoptages automatisk efter endt opkald.
  • Brug en smartphone eller mobiltelefon mindst 50 cm fra headsettet. Der kan opstå støj, hvis smartphonen eller mobiltelefonen er placeret for tæt på headsettet.
  • Din stemme høres fra headsettet via headsettets mikrofon (sidetonefunktion). I så fald kan der muligvis hørende omgivende lyde eller lyde fra headsettets betjening gennem headsettet, men dette er ingen funktionsfejl.
  • Når du kun bruger den ene headsetenhed, skal du sørge for at placere den anden enhed i opladningsetuiet.
  • Afhængigt af opkalderens stemme eller støj i omgivelserne, vil behandlingen af audiosignalet på headsettet muligvis ikke fungere optimalt, og kvaliteten af opkaldets lyd kan være forringet.