Tilslutning til en parret iPhone

  1. Lås skærmen op på iPhone, hvis den er låst.
  2. Fjern headsetenhederne fra opladningsetuiet.

    Headsettet tænder automatisk.

    Når der automatisk er oprettet forbindelse fra headsettet til den senest tilsluttede enhed, høres en notifikationslyd, der angiver, at der er oprettet forbindelse samtidigt fra begge headsetenheder (eller fra den headsetenhed, der er fjernet fra opladningsetuiet, når der kun fjernes én headsetenhed).

    Kontrollér forbindelsesstatussen på iPhone. Fortsæt til trin 3, hvis den ikke er tilsluttet.

  3. Gå til [Settings] på iPhone-skærmen, og tryk på [Bluetooth].

  4. Rør kontakten for at aktivere Bluetooth-funktionen.

  5. Rør [WF-C510].

    Der høres en notifikationslyd, der angiver, at der er oprettet forbindelse fra begge headsetenheder samtidigt (eller fra den headsetenhed, der er fjernet fra opladningsetuiet, når der kun fjernes én enhed).

Tip!

  • Betjeningen ovenfor er et eksempel. Se betjeningsvejledningen, der følger med iPhone, for at få flere oplysninger.

Bemærk!

  • Hvis den sidst tilsluttede Bluetooth-enhed placeres i nærheden af headsettet, kan headsettet muligvis automatisk oprette forbindelse til enheden, når der tændes for headsettet. Hvis det er tilfældet, skal du deaktivere Bluetooth-funktionen på den sidst tilsluttede enhed eller slukke for strømmen.
  • Hvis du ikke kan tilslutte din iPhone til headsettet, skal du slette headsettets parringsoplysninger på din iPhone og foretage parring igen. Hvad angår betjeningen af din iPhone, kan du finde flere oplysninger i den betjeningsvejledning, der følger med din iPhone.