Sådan foretages et opkald

Du kan bruge håndfri opkald med en smartphone eller mobiltelefon, som understøtter Bluetooth-profilen HFP (Hands-free Profile) eller HSP (Headset Profile), via en Bluetooth-forbindelse.

  • Hvis din smartphone eller mobiltelefon understøtter både HFP og HSP, skal den indstilles til HFP.
  • Betjeningen kan variere afhængigt af smartphonen eller mobiltelefonen. Se betjeningsvejledningen, der følger med smartphonen eller mobiltelefonen.
  • Kun almindelige telefonopkald understøttes. Applikationer til telefonopkald på smartphones eller pc'er understøttes ikke.
  1. Slut først headsettet til en smartphone eller mobiltelefon.
  2. Betjen smartphonen eller mobiltelefonen for at foretage et opkald.

    Når du foretager et opkald, lyder klartonen fra headsettet.

    Afspilningen sættes på pause, hvis du foretager et opkald, mens du lytter til musik.

    Hvis der ikke høres en klartone via headsettet, skiftes opkaldsenheden til headsettet med smartphonen eller mobiltelefonen ved at trykke på knappen (opkald) og holde den nede i omkring 2 sekunder.

    A: Mikrofon

  3. Tryk på knappen + eller - for at justere lydstyrken.

    Der lyder en alarm, når lydstyrken når maksimum eller minimum.

  4. Afslut opkaldet ved at trykke på knappen (opkald) på headsettet igen.

    Hvis du foretog et opkald under musikafspilning, fortsætter musikafspilning automatisk, når opkaldet er færdigt.

Tip!

  • Lydstyrken for et opkald kan kun justeres under en telefonsamtale.
  • Headsettets lydstyrke under et opkald og under musikafspilning kan justeres uafhængigt af hinanden. Ændring af opkaldslydstyrken ændrer ikke lydstyrken for musikafspilning og omvendt.

Bemærk!

  • Brug en smartphone eller mobiltelefon mindst 50 cm fra headsettet. Der kan opstå støj, hvis smartphonen eller mobiltelefonen er placeret for tæt på headsettet.