Tilslutning af headsettet til 2 Android-smartphones (multipunkt-forbindelse)

Når headsettet sluttes til en smartphone, forbindes både musikafspilningsfunktionen og telefonopkaldsfunktionen normalt samtidigt.

Hvis der skal foretages multipunkt-forbindelse med 2 smartphones til separat at lytte til musik og foretage telefonopkald, skal du indstille, så kun én af funktionerne er tilsluttet.

  1. Par headsettet med begge smartphones.
  2. Brug en af de to smartphones til at oprette en Bluetooth-forbindelse med headsettet.
  3. På den smartphone, der er forbundet med headsettet, fjernes markeringen af enten [Call audio] (HFP) eller [Media audio] (A2DP).
    Betjeningseksempel: Når der kun tilsluttes via medielyd (A2DP)

    Rør [Settings] - [Device connection] - [Bluetooth] - indstillingsikonet ud for [WH-XB700].

    På skærmen [Paired devices] fjernes markeringen af [Call audio].

  4. Brug smartphonen til at afslutte Bluetooth-forbindelsen.
  5. Brug den anden smartphone til at oprette en Bluetooth-forbindelse til headsettet.
  6. Fjern på samme måde markeringen af den funktion, hvor du ikke fjernede markeringen i trin 3.
  7. Brug den første smartphone til at oprette en Bluetooth-forbindelse igen.

    Begge smartphones er forbundet med headsettet med kun én funktion aktiveret.

Tip!

  • Proceduren ovenfor er et eksempel. Se betjeningsvejledningen, der følger med Android-smartphonen, for at få flere oplysninger.

Bemærk!

  • Når der bruges en multipunkt-forbindelse, vises headsettets resterende batteritid ikke korrekt på skærmen på den enhed, der er tilsluttet med "Media audio" (A2DP).
  • Når du bruger Google Assistent, kan headsettet ikke bruges til at foretage multipunkt-forbindelse.
  • Når du bruger Amazon Alexa, kan headsettet ikke bruges til at foretage multipunkt-forbindelse.