Optagelse af film
Du kan optage film ved at trykke på MOVIE (Film)-knappen.
- Tryk på MOVIE-knappen for at starte optagelsen.
- Eftersom [MOVIE-knap] er indstillet til [Altid] i standardindstillingen, kan filmoptagelse startes fra en hvilken som helst optagetilstand.
- Tryk på MOVIE-knappen igen for at stoppe optagelsen.
Tip!
- Du kan tildele funktionen start/stop af filmoptagelse til en foretrukken tast. MENU → (Kamera- indstillinger2) → [Specialtast] → indstil [MOVIE] til den foretrukne tast.
- Når du ønsker at angive det område, der skal fokuseres på, skal du indstille området vha. [Fokusområde].
- For at beholde fokuseringen på et ansigt skal du arrangere kompositionen, så fokuseringsrammen og rammen for ansigtsregistrering overlapper, eller indstille [Fokusområde] til [Bred].
- For at justere lukkerhastigheden og blændeværdien til de ønskede indstillinger skal du indstille optagetilstanden til (Film) og vælge den ønskede eksponeringstilstand.
- Der vises et ikon, som indikerer at der skrives data, efter optagelse. Fjern ikke hukommelseskortet, mens ikonet vises.
- De følgende indstillinger for stillbilledoptagelse anvendes til filmoptagelse:
- Hvidbalance
- Kreativ indst.
- Lysmålermetode
- Ansigt/øjenprio. AF
- Ansigtspri. multimål
- D-områdeopt.
- Du kan ændre indstillingerne for ISO-følsomhed, eksponeringskompensation og fokusområde under optagelse af film.
- Under optagelse af film kan det optagede billede blive udsendt uden visning af optageinformationen ved at indstille [HDMI-info.visn.] til [Fra].
Bemærk!
- Lyden fra objektivet og betjeningen af produktet bliver muligvis optaget under filmoptagelse.Lyden af zoomen har især tendens til at blive optaget under filmoptagelse, hvis [Zoomhastighed] er indstillet til [Hurtig], eller [Zoomfunk. på ring] er indstillet til [Hurtig].
Du kan slå lyden fra ved at vælge MENU → (Kamera- indstillinger2) → [Lydoptagelse] → [Fra]. - Kameraets temperatur har tendens til at stige, når du optager film kontinuerligt, og du kan muligvis mærke, at kameraet er varmt. Dette er ikke en funktionsfejl. [Kameraet er overophedet. Lad det køle ned.] vises muligvis også. I sådanne tilfælde skal du slukke for strømmen, lade kameraet køle af og vente indtil kameraet er klar til at optage igen.
- Hvis -ikonet vises, er kameraets temperatur steget. Sluk for strømmen, lad kameraet køle af og vent indtil kameraet er klar til at optage igen.
- Se "Optagetider for film" angående den kontinuerlige optagetid for en filmoptagelse. Når filmoptagelsen er afsluttet, kan du optage en film mere ved at trykke på MOVIE-knappen igen. Afhængigt af produktets og batteriets temperatur kan optagelsen muligvis stoppe for at beskytte produktet.
- Når tilstandsknappen er indstillet til (Film) eller , eller når du optager film, kan du ikke vælge [Sporing] for [Fokusområde].
- Når du optager film i [Auto programmeret]-tilstand, indstilles blændeværdien og lukkerhastigheden automatisk og kan ikke ændres. Af den grund kan lukkerhastigheden muligvis blive hurtig i lyse omgivelser, og bevægelsen af motivet optages muligvis ikke jævnt. Ved at ændre eksponeringstilstanden og justere blændeværdien og lukkerhastigheden kan bevægelsen af motivet optages jævnt.
- I filmoptagelsestilstand kan ISO-følsomheden vælges fra ISO 100 til ISO 12800. Hvis ISO-værdien er indstillet til en mindre værdi end ISO 100, ændres indstillingen automatisk til ISO 100. Når du er færdig med at optage filmen, vender ISO-værdien tilbage til den originale indstilling.
- Når ISO-følsomheden er indstillet til [Flerbilled-SR], vil [ISO AUTO] midlertidigt blive indstillet.
-
I filmoptagelsestilstand kan de følgende indstillinger ikke indstilles i [Billedeffekt]. Når der starter en filmoptagelse, vil [Fra] blive indstillet midlertidigt.
- Blødt fokus
- HDR-maleri
- Fyldig sort-hvid tone
- Miniature
- Vandfarve
- Illustration
-
Funktionen til registrering af ansigter/funktionen til registrering af øjne er ikke tilgængelig i følgende situationer.
- [Filformat] er indstillet til [XAVC S 4K], [Optageindstilling] er indstillet til [30p 100M]/[25p 100M] eller [30p 60M]/[25p 60M] og [Vælg 4K-udgang] er indstillet til [Hukom.kort+HDMI]
- Hvis du retter kameraet mod en meget kraftig lyskilde under optagelse af en film med lav ISO-følsomhed, kan det fremhævede område på billedet muligvis blive optaget som et sort område.
- Hvis visningstilstanden på skærmen er indstillet til [Til søger], skifter visningstilstanden til [Vis alle oplysn.], når filmoptagelse starter.
- Brug PlayMemories Home når du importerer XAVC S-film og AVCHD-film til en computer.