Bemærkninger om hukommelseskort
- Hvis du gentagne gange optager og sletter billeder over længere tid, kan der opstå fragmentering af dataene i filer på hukommelseskortet, og filmoptagelse kan blive afbrudt midt under optagelsen. Hvis dette skulle ske, skal du gemme dine billeder på en computer eller et andet lagringssted, og derefter udføre [Formater] vha. dette kamera.
- Fjern ikke batteriet eller hukommelseskortet, afbryd ikke USB-kablet og sluk ikke for kameraet, mens aktivitetslampen er tændt. Dette kan muligvis ødelægge dataene på hukommelseskortet.
- Sørg for at sikkerhedskopiere dataene for at beskytte dem.
- Det kan ikke garanteres, at alle hukommelseskort fungerer ordentligt.
- Billeder, som er optaget på et SDXC-hukommelseskort, kan ikke importeres til eller afspilles på computere eller AV-udstyr, der ikke er kompatible med exFAT, når tilslutningen er foretaget vha. et USB-kabel. Sørg for at udstyret er kompatibelt med exFAT, inden det tilsluttes til kameraet. Hvis du tilslutter dit kamera til et inkompatibelt udstyr, bliver du muligvis bedt om at formatere kortet. Du skal aldrig følge denne besked om at formatere kortet, for det vil slette alle data på kortet. (exFAT er det filsystem, som anvendes på SDXC-hukommelseskort.)
- Udsæt ikke hukommelseskortet for vand.
- Slå, bøj eller tab ikke hukommelseskortet.
- Brug eller opbevar ikke hukommelseskortet under følgende forhold:
- På steder med høj temperatur som f.eks. i en bil parkeret i solen
- På steder, der er udsat for direkte sollys
- På fugtige steder eller steder, hvor der findes ætsende stoffer
- Hvis hukommelseskortet anvendes i nærheden af områder med stærk magnetisme, eller anvendes på steder med statisk elektricitet eller elektrisk støj, kan dataene på hukommelseskortet muligvis blive ødelagt.
- Rør ikke terminaldelen på hukommelseskortet med hånden eller en metalgenstand.
- Opbevar ikke hukommelseskortet inden for små børns rækkevidde. De kan komme til at sluge det.
- Adskil eller ændr ikke hukommelseskortet.
- Hukommelseskortet kan være varmt lige efter længere tids brug. Vær forsigtig, når du håndterer det.
- Det kan ikke garanteres, at hukommelseskort, der er formateret med en computer, kan bruges sammen med produktet. Formatér hukommelseskortet vha. dette produkt.
- Læse-/skrivehastigheder af data varierer afhængigt af kombinationen af hukommelseskort og anvendt udstyr.
- Tryk ikke hårdt ned, når der skrives på pladsen til noter på hukommelseskortet.
- Sæt ikke noget klistermærke på selve hukommelseskortet eller en hukommelseskortadapter.
- Hvis knappen til skrivebeskyttelse eller knappen til slettebeskyttelse på et hukommelseskort er indstillet på LOCK-positionen, kan du ikke gemme eller slette billeder. I dette tilfælde sættes knappen på optagepositionen.
-
For at anvende et Memory Stick Micro-medie eller microSD-hukommelseskort med dette produkt:
- Sørg for at sætte hukommelseskortet ind i en dedikeret adapter. Hvis du sætter et hukommelseskort ind i produktet uden en hukommelseskortadapter, er det ikke sikkert, at du kan fjerne det fra produktet.
- Når du indsætter et hukommelseskort i en hukommelseskortadapter, skal du sikre dig, at hukommelseskortet sættes ind i den rigtige retning, og at det sættes så langt ind, som det kan komme. Hvis kortet ikke sættes ordentligt ind, kan det medføre en funktionsfejl.
-
Om Memory Stick PRO Duo-medier og Memory Stick PRO-HG Duo-medier:
- Denne Memory Stick er udstyret med MagicGate-funktion. MagicGate er teknologi til kopibeskyttelse, som bruger krypteringsteknologi.
Dataoptagelse/-afspilning, som kræver MagicGate-funktioner, kan ikke udføres med dette produkt. - Overførsel af data ved høj hastighed vha. en parallel grænseflade er understøttet.
- Denne Memory Stick er udstyret med MagicGate-funktion. MagicGate er teknologi til kopibeskyttelse, som bruger krypteringsteknologi.