Forholdsregler

Se også "Bemærkninger om brug" i Startvejledning (medfølger) til dette produkt.

Om de dataspecifikationer, som er beskrevet i denne vejledning

  • Dataene for ydelse og specifikationer i denne vejledning er baseret på en normal omgivelsestemperatur på 25 ºC, medmindre andet er angivet.
  • For batteripakken er dataene baseret på en batteripakke, der er ladet helt op, indtil opladelampen er slukket.

Om driftstemperaturer

  • Optagelse på ekstremt kolde eller varme steder, som overstiger dette interval, anbefales ikke.
  • Ved høje omgivelsestemperaturer stiger kameraets temperatur hurtigt.
  • Når kameraets temperatur stiger, kan billedkvaliteten blive forringet. Det anbefales, at du venter, indtil temperaturen i kameraet er faldet, før du fortsætter med at optage.
  • Afhængigt af kameraets og batteriets temperatur kan kameraet blive ude af stand til at optage film, eller der kan blive slukket automatisk for strømmen for at beskytte kameraet. Der vises en meddelelse på skærmen, inden strømmen slukker, eller du ikke længere kan optage film. Lad i så fald strømmen være slukket, og vent, indtil kameraets og batteriets temperatur falder. Hvis du tænder for strømmen uden at lade kameraet og batteriet køle tilstrækkeligt af, slukkes der muligvis for strømmen igen, eller du kan muligvis stadig ikke optage film.

Bemærkninger om optagelse i længere tidsperioder eller optagelse af 4K-film

Optagetiden kan muligvis være kortere under lave temperaturforhold, især under optagelse af 4K-film. Varm batteripakken op, eller udskift den med et nyt batteri.

Bemærkninger om afspilning af film på andre enheder

XAVC S-film kan kun afspilles på XAVC S-understøttede enheder.

Bemærkninger om optagelse/afspilning

  • Inden du begynder at optage, skal du foretage en prøveoptagelse for at sikre dig, at kameraet fungerer korrekt.
  • Afspilning af billeder, der er optaget med dit produkt, på andet afspilningsudstyr, og afspilning af billeder, der er optaget eller redigeret med andet udstyr, på dit produkt, kan ikke garanteres.
  • Sony kan ikke yde nogen garanti i tilfælde af manglende evne til at optage eller tab af eller beskadigelse af optagede billeder eller lyddata pga. funktionsfejl på kameraet eller optagemediet osv. Vi anbefaler, at du sikkerhedskopierer vigtige data.
  • Når du først formaterer hukommelseskortet, slettes alle de optagede data på hukommelseskortet og kan ikke gendannes. Inden formatering skal du kopiere dataene til en computer eller anden enhed.

Sikkerhedskopiering af hukommelseskort

Data kan blive ødelagt i følgende tilfælde. Sørg for at sikkerhedskopiere dataene for at beskytte dem.

  • Når hukommelseskortet fjernes, USB-kablet afbrydes eller produktet slukkes midt under læsning eller skrivning.
  • Når hukommelseskortet bruges på steder, hvor der er statisk elektricitet eller elektrisk støj.

Databasefilfejl

  • Hvis du sætter et hukommelseskort, som ikke indeholder nogen billeddatabasefil, ind i produktet og tænder for strømmen, opretter produktet automatisk en billeddatabasefil, hvorved der anvendes en smule af hukommelseskortets kapacitet. Processen kan tage lang tid, og du kan ikke betjene produktet, før processen er fuldført.
  • Hvis der opstår en databasefilfejl, skal du eksportere alle billeder til din computer vha. PlayMemories Home og derefter formatere hukommelseskortet med dette produkt.

Brug/opbevar ikke produktet på følgende steder

  • På et ekstremt varmt, koldt eller fugtigt sted
    På steder som f.eks. i en bil, der er parkeret direkte i solen, kan kamerahuset blive deformeret, og det kan medføre funktionsfejl.
  • Opbevaring i direkte sollys eller i nærheden af et varmeapparat
    Kamerahuset kan muligvis blive misfarvet eller deformeret, og dette kan eventuelt medføre funktionsfejl.
  • På et sted, hvor der kan opstå rystende vibrationer
    Det kan medføre funktionsfejl og medføre, at data ikke kan registreres. Optagemediet kan desuden blive ustabilt, og optagede data kan blive beskadiget.
  • Tæt på stærke magnetiske kilder
  • I sandede eller støvede omgivelser
    Pas på, at der ikke kommer sand eller støv ind i produktet. Dette kan muligvis medføre funktionsfejl på produktet, og i nogle tilfælde kan denne funktionsfejl ikke udbedres.
  • På steder med høj luftfugtighed
    Dette kan muligvis forårsage mug på objektivet.
  • I områder, hvor der udsendes kraftige radiobølger eller stråling
    Optagelse og afspilning fungerer muligvis ikke korrekt.

Om fugtdannelse

  • Hvis produktet bringes direkte fra et koldt til et varmt sted, kan der kondenseres fugt inde i eller uden på produktet. Denne fugtdannelse kan muligvis medføre en funktionsfejl på produktet.
  • For at forhindre fugtdannelse, når du bringer produktet direkte fra et koldt til et varmt sted, skal du først placere det i en plastikpose og forsegle den, så der ikke trænger luft ind. Vent i ca. en time indtil temperaturen i produktet har nået omgivelsestemperaturen.
  • Hvis der opstår kondens, skal du slukke for produktet og vente cirka en time, så fugten kan fordampe. Bemærk, at hvis du forsøger at optage, mens der er fugt inde i objektivet, vil du ikke være i stand til at optage klare billeder.

Forholdsregel om transport

  • Du må ikke holde, slå på eller anvende for stor kraft på følgende dele, hvis dit kamera er udstyret med dem:
    • Objektivdelen
    • Den bevægelige skærmdel
    • Den bevægelige blitzdel
    • Den bevægelige søgerdel
  • Bær ikke kameraet med stativet monteret. Dette kan muligvis medføre, at stativgevindhullet går i stykker.
  • Sid ikke i en stol eller andre steder med kameraet i baglommen på dine bukser eller din nederdel, da dette kan medføre funktionsfejl eller beskadige kameraet.

Bemærkninger om håndtering af produktet

  • Inden du sætter kablet i terminalen, skal du sørge for at kontrollere retningen af terminalen. Sæt derefter kablet lige ind. Undlad at isætte eller fjerne kablet med magt. Det kan medføre, at terminaldelen går i stykker.
  • Kameraet anvender magnetiske dele inklusive magneter. Før ikke genstande som påvirkes af magnetisme, herunder kreditkort og floppydiske, tæt på kameraet.
  • Det optagede billede kan være forskellige fra det billede, du så inden optagelsen.

Om opbevaring

  • For kameraer med indbygget objektiv
    Monter altid objektivdækslet, når du ikke anvender kameraet. (Kun for modeller, der leveres med et objektivdæksel)
  • For kameraer med udskifteligt objektiv
    Monter altid det forreste objektivdæksel eller dækslet til huset, når du ikke anvender kameraet. Fjern støv fra dækslet til huset, inden det monteres på kameraet, for at forhindre at der kommer støv eller snavs ind i kameraet.
  • Hvis kameraet er beskidt efter brug, skal det rengøres. Vand, sand, støv, salt osv., som er tilbage i kameraet, kan muligvis forårsage en funktionsfejl.

Bemærkninger om brug af objektiver

  • Når du anvender objektivet med elektrisk zoom, skal du passe på, at du ikke får fingre eller andet i klemme i objektivet. (Kun for modeller med elektrisk zoomfunktion eller kameraer med udskifteligt objektiv)
  • Hvis du er nødt til at placere kameraet under en lyskilde som f.eks. sollys, skal du sætte objektivdækslet på kameraet. (Kun for modeller, der leveres med et objektivdæksel, eller kameraer med udskifteligt objektiv)
  • Når du optager i modlys, skal du holde solen tilstrækkeligt langt væk fra synsvinklen. Ellers kan der komme sollys ind i fokuseringen inden i kameraet og forårsage røg eller brand. Selv om solen er en smule ude af synsvinklen, kan den stadig forårsage røg eller brand.
  • Udsæt ikke objektivet direkte for stråler som f.eks. laserstråler. Det kan muligvis beskadige billedsensoren og forårsage funktionsfejl på kameraet.
  • Hvis motivet er for tæt på, kan billedet muligvis vise støv eller fingeraftryk på objektivet. Tør objektivet af med en blød klud eller lignende.

Bemærkninger om blitzen (kun for modeller med blitz)

  • Hold fingrene væk fra blitzen. Den del, der udsender lys, kan blive varm.
  • Fjern alt snavs fra blitzens overflade. Snavs på blitzens overflade kan afgive røg eller brænde pga. den varme, der udvikles ved udsendelsen af lys. Hvis der er snavs/støv, skal det tørres af med en blød klud.
  • Sæt blitzen tilbage i dens oprindelige position, når den har været brugt. Sørg for, at blitzdelen ikke stikker op. (Kun for modeller med bevægelig blitz)

Bemærkninger til multiinterface-tilbehørsskoen (kun for modeller med en multiinterface-tilbehørssko)

  • Når du monterer eller afmonterer tilbehør som f.eks. en ekstern blitz på multiinterface-tilbehørsskoen, skal du først slå strømmen fra. Når du monterer tilbehøret, skal du kontrollere, at det er fastgjort ordentligt på kameraet.
  • Du må ikke anvende en multiinterface-tilbehørssko med en kommercielt tilgængelig blitz, som anvender en spænding på 250 V eller mere, eller som har den omvendte polaritet af kameraet. Det kan muligvis forårsage en funktionsfejl.

Bemærkninger til søgeren og blitzen (kun for modeller med søger eller blitz)

  • Pas på, at din finger ikke er i vejen, når du trykker søgeren eller blitzen ned. (Kun for modeller med en bevægelig søger eller en bevægelig blitz)
  • Hvis der sidder vand, støv eller sand på søgeren eller blitzenheden, kan det medføre en funktionsfejl. (Kun for modeller med en bevægelig søger eller en bevægelig blitz)

Bemærkninger til søgeren (kun for modeller med søger)

  • Når du optager med søgeren, kan du muligvis opleve symptomer som f.eks. anstrengte øjne, træthed, transportsyge eller kvalme. Vi anbefaler, at du holder pause med regelmæssige mellemrum, når du optager med søgeren.
    Hvis du føler dig utilpas, skal du afstå fra at anvende søgeren, indtil din tilstand forbedres, og om nødvendigt konsultere din læge.
  • Skub ikke søgeren ned med magt, når okularet er trukket ud. Det kan muligvis forårsage en funktionsfejl. (Kun for modeller med en bevægelige søger og et okular, der kan trækkes ud)
  • Hvis du panorerer kameraet, mens du kigger ind i søgeren, eller bevæger øjnene rundt, kan billedet i søgeren blive forvrænget, eller billedets farve kan blive ændret. Dette er en egenskab ved objektivet eller visningsenheden og er ikke en funktionsfejl. Når du optager et billede, anbefaler vi, at du kigger midt i søgeren.
  • Billedet kan være lettere forvrænget nær hjørnerne i søgeren. Dette er ikke en funktionsfejl. Hvis du ønsker at se den fulde komposition med alle dens detaljer, kan du også anvende skærmen.
  • Hvis du anvender kameraet på et koldt sted, kan billedet muligvis have spor trukket hen over det. Dette er ikke en funktionsfejl.

Bemærkninger til skærmen

  • Tryk ikke på skærmen. Skærmen kan blive misfarvet, og det kan muligvis medføre en funktionsfejl.
  • Hvis der er vanddråber eller anden væske på skærmen, skal du tørre den af med en blød klud. Hvis skærmen forbliver våd, kan skærmens overflade muligvis ændres eller nedbrydes. Dette kan muligvis forårsage en funktionsfejl.
  • Hvis du anvender kameraet på et koldt sted, kan billedet muligvis have spor trukket hen over det. Dette er ikke en funktionsfejl.

Om kompatibilitet for billeddata

Produktet overholder den universelle standard DCF (Design rule for Camera File system), der er etableret af JEITA (Japan Electronics and Information Technology Industries Association).

Tjenester og software leveret af andre firmaer

Netværkstjenester, indhold og [operativsystem og] softwaren på dette produkt kan være underlagt individuelle betingelser og blive ændret, afbrudt eller ophøre på ethvert tidspunkt, og kan muligvis kræve gebyrer, registrering og kreditkortoplysninger.