Bulb-optagelse

Du kan optage et billede, hvor bevægelsen af et motiv er trukket som et spor, vha. lang eksponering.

Bulb-optagelse er egnet til optagelse af spor fra stjerner eller fyrværkeri osv.

  1. Indstil tilstandsknappen til M (Manuel eksp.).
  2. Tryk på kontrolhjulets ned-side for at vælge lukkerhastigheden, og drej kontrolhjulet mod uret, indtil [BULB] vises.
  3. Tryk på ned-siden af kontrolhjulet for at vælge blændeværdien (F-værdi), og drej på kontrolhjulet for at indstille værdien.
  4. Tryk udløserknappen halvvejs ned for at fokusere.
  5. Tryk og hold på udløserknappen under hele optagelsen.
    Så længe der trykkes på udløserknappen, forbliver lukkeren åben.

Tip!

  • Når du optager fyrværkeri osv.,skal du fokusere på uendelig i manuel fokustilstand.
  • For at foretage bulb-optagelse uden at forårsage en forringelse af billedkvaliteten, anbefaler vi, at du starter optagelse, mens kameraet er koldt.
  • Under bulb-optagelse har billeder en tendens til at blive slørede. Det anbefales, at du anvender et stativ, en RMT-P1BT Bluetooth-fjernbetjening (sælges separat) eller en fjernbetjening, der er udstyret med en låsefunktion (sælges separat). Når du bruger RMT-P1BT Bluetooth-fjernbetjeningen, kan du starte bulb-optagelse ved at trykke på udløserknappen på fjernbetjeningen. For at stoppe bulb-optagelse skal du trykke på udløserknappen på fjernbetjeningen igen.Brug den model, som kan tilsluttes via multi/mikro-USB-terminalen, for at bruge den anden fjernbetjening.

Bemærk!

  • Jo længere eksponeringstiden er, desto mere støj vil der kunne ses på billedet.
  • Når [Lang eksp.SR] er indstillet til [Til], udføres der støjreduktion efter optagelse af samme varighed, som lukkeren var åben. Du kan ikke optage, mens støjreduktionen er i gang.
  • Du kan ikke indstille lukkerhastigheden til [BULB] i de følgende situationer:
    • [Smiludløser]
    • [Auto HDR]
    • [Billedeffekt] er indstillet til [HDR-maleri] eller [Fyldig sort-hvid tone].
    • [Flerbilled-SR]
    • Når [Fremf.metode] er indstillet til følgende:
      • [Kont. optagelse]
      • [Selvudl.(Kont.)]
      • [Kontinuerlig bracket]
    • [Lukkertype]er indstillet til [Elektronisk lukker].
    Hvis du anvender funktionerne ovenfor, når lukkerhastigheden er indstillet til [BULB], indstilles lukkerhastigheden midlertidigt til 30 sekunder.
  • Hvis du indstiller [Fremf.metode] til [Kont. optagelse] og [Lukkertype] til [Auto] eller [Elektronisk lukker], når lukkerhastigheden er indstillet til [BULB], vil lukkerhastigheden midlertidigt være indstillet til 1/8 sekund.