Sådan foretages et opkald

Du kan bruge håndfri opkald med en smartphone, som understøtter Bluetooth-profilen HFP (Hands-free Profile) eller HSP (Headset Profile), via en Bluetooth-forbindelse.

  • Hvis din smartphone understøtter både HFP og HSP, skal den indstilles til HFP.
  • Betjeningen kan variere, afhængigt af din smartphone. Se den betjeningsvejledning, der følger med din smartphone.
  • Funktionerne virker muligvis ikke korrekt, selvom du forsøger at betjene dem med headsettet, afhængigt af den tilsluttede enhed eller det program, du bruger.

Headsettets mikrofoner er designet til nemt at opfange bærerens stemme, når det bæres korrekt. Hvis headsettet ikke bæres korrekt, kan det være svært at opfange brugerens stemme. Når du foretager et opkald, skal du sørge for at bære headsettet korrekt.

  1. Slut headsettet til en smartphone via en Bluetooth-forbindelse.
  2. Betjen smartphonen for at foretage et opkald.

    Når du foretager et opkald, lyder klartonen fra headsettet.

    Afspilningen sættes på pause, hvis du foretager et opkald under afspilning af musik.

    Hvis der ikke lyder en klartone fra headsettet, skifter opkaldsenheden til headsettet ved hjælp af smartphonen.

  3. Juster lydstyrken ved hjælp af touch-sensorens kontrolpanel.
    • Skru op for lydstyrken: Stryg opad flere gange, indtil lydstyrken når det ønskede niveau.

    • Skru ned for lydstyrken: Stryg nedad flere gange, indtil lydstyrken når det ønskede niveau.

    • Kontinuerlig ændring af lydstyrken: Stryg op eller ned, og hold. Slip ved det ønskede lydstyrkeniveau.

    Der lyder en alarm, når lydstyrken når maksimum eller minimum.

  4. Når du afslutter dit opkald, skal du trykke to gange hurtigt på touch-sensorens kontrolpanel (med et interval på ca. 0,4 sekunder) for at afslutte opkaldet.

    Hvis du foretog et opkald under musikafspilning, fortsætter musikafspilning automatisk, når opkaldet er færdigt.

Tip!

  • Lydstyrken for et opkald kan kun justeres under en telefonsamtale.
  • Headsettets lydstyrke under et opkald og under musikafspilning kan justeres uafhængigt af hinanden. Selvom du ændrer lydstyrken under et opkald, ændrer det ikke lydstyrken for afspillet musik.

Bemærk!

  • Afhængigt af den tilsluttede enhed eller afspilningsenhed genoptages afspilningen muligvis ikke, når du modtager et opkald under afspilning af musik og afslutter det.
  • Brug en smartphone mindst 50 cm fra headsettet. Der kan opstå støj, hvis smartphonen er placeret for tæt på headsettet.
  • For at du nemmere kan høre din egen stemme under et telefonopkald, opfanger mikrofonerne de omgivende lyde (sidetonefunktion). Hvis din stemme lyder for højt, eller lydene i dine omgivelser generer dig, skal du slukke for [Capture Voice During a Phone Call] i appen "Sony | Sound Connect".