Trådløs spejling af enhedens skærm på et tv

Du kan bruge funktionen Skærmspejling til at vise enhedens skærm på et tv eller en anden stor skærm uden at tilslutte et kabel. Med Wi-Fi Direct®-teknologien oprettes der en trådløs forbindelse mellem de to enheder, så du kan slappe af og nyde dine favoritfotos fra sofaen. Du kan også anvende funktionen til at høre musik fra enheden via tv'ets højttalere.
  1. Tv: Følg instruktionerne i brugervejledningen til dit tv for at slå skærmspejlingsfunktionen til.
  2. Din enhed: Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Enhedsforbindelse] > [Forbindelsespræferencer] > [Skærmspejling].
  3. Tap på [START].
  4. Tap på [OK], og vælg en enhed.

Sådan stopper du skærmspejling mellem enheder

  1. Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Enhedsforbindelse] > [Forbindelsespræferencer] > [Skærmspejling].
  2. Tap på [Frakobl], og tap derefter på [OK].


Bemærk!

  • Denne funktion kan anvendes sammen med tv'er, der understøtter skærmspejlingsfunktionen.
  • Når du bruger skærmspejling, må du ikke tildække Wi-Fi-antenneområdet på enheden.
  • Når der anvendes Skærmspejling, kan billedkvaliteten undertiden blive påvirket negativt af interferens fra andre Wi-Fi-netværk.

Tip!

  • Du kan også stoppe skærmspejling ved at tappe på beskeden på statuslinjen på din enhed. Træk statusbjælken nedad, tap på (Ikon for pil ned), og tap derefter på [Frakobl] > [OK].
  • Tap på (Ikon for mere) for at få flere indstillinger.