Ofte anvendte funktioner i [Video]-tilstanden

Du kan finde og ændre flere ofte anvendte indstillinger ved at tappe på (Ikon for Indstillinger). Tap på knappen [Menu] for at ændre andre kameraindstillinger.

Ændring af flere ofte anvendte kameraindstillinger

  1. Tap på (Ikon for Indstillinger).

  2. Tap på den indstilling, du vil ændre.

    Billede af flere ofte anvendte kameraindstillinger i [Video]-tilstanden

    • Opløsning

      HD / Fuld HD / 4K

    • Billedhastighed

      24 b/sek. / 30 b/sek. / 60 b/sek. / 120 b/sek. (Kun hovedkamera)

    • Lys (Kun hovedkamera)

      Slukket / Tændt

    • Demonstration af produkt (Kun hovedkamera)

      Slukket / Tændt: Kameraindstillingerne er optimalt konfigureret til videooptagelser, som f.eks. produktanmeldelser. Kameraet har tendens til at fokusere på genstande, som vises i midten af søgeren.

Tip!

  • Antallet af fotos og videoer, du kan gemme, afhænger af den opløsning eller MP-værdi (megapixel), der anvendes, og varigheden af dine videoer. Fotos og videoer i høj opløsning optager mere hukommelse, så husk, at en lavere opløsning kan være mere velegnet til hverdagsbrug.

Ændring af andre kameraindstillinger

  1. Tap på (Ikon for Indstillinger), og tap derefter på knappen [Menu].

  2. Vælg den indstilling, du vil ændre.

    Billede af menuen for Kameraindstillinger i [Video]-tilstanden

    • HDR-/SDR-format

      Aktivér HDR (High Dynamic Range), hvis du vil få dine videoer til at virke mere dramatiske og tættere på det, man ser i virkeligheden.

      HDR(HLG/BT.2020): Der optages video med en kombination af HLG for gammakurven og BT.2020 for farverummet.

      SDR(BT.709): Der optages video med en kombination af standardgammakurven og BT.709 for farverummet.

    • Dynamisk område

      Bred / Standard: Når [Bred] er valgt, kan du optage videoer med et bredt dynamisk område ved at anvende billedbehandling, der kombinerer flere rammer.

    • Automatisk billedhastighed

      Tændt / Slukket: Optimerer automatisk billedhastigheden for at forbedre videokvaliteten under forhold med lav belysning.

    • Stabilisering

      Høj kvalitet / Standard / Slukket: Du kan optage jævne videoer uden rystelser. Vælg [Høj kvalitet] for at få den kraftigste stabiliseringseffekt. Hvis du vælger [Standard], svækkes stabiliseringseffekten, men du kan optage videoer med en lidt bredere synsvinkel.

    • Ansigt/Øje-AF (Kun hovedkamera)

      Du kan optage videoer, der fokuserer på ansigterne eller øjnene på mennesker og dyr.

      Når kameraet registrerer ansigterne på mennesker eller dyr, vises der en registreringsramme. Hvis du vil ændre fokusmålet, skal du tappe på ansigtet på det motiv, du vil fokusere på.

      Ansigt/Øje-AF: Fokuserer på ansigter eller øjne.

      Ansigts-AF: Fokuserer kun på ansigter.

      Slukket

    • Mik.

      Du kan vælge, hvilken mikrofon der skal bruges under optagelse af videoer.

      Alle retninger (stereo): Ideel til optagelse af lyd fra alle sider eller retninger, som f.eks. miljølyd.

      Stemmeprioritet (bag): Ideel til optagelse af stemme eller lyd fra motivet, når du optager med hovedkameraet. Berør bagpanelet så lidt som muligt under optagelse for at undgå, at der optages støj.

      Stemmeprioritet (front): Ideel til optagelse af stemme eller lyd fra motivet, når du optager med frontkameraet.

    • Vejledning til udvidelse af optagelsesvarighed

      Du kan forhindre, at enhedens temperatur stiger, så du kan optage videoer i længere tidsperioder ved at deaktivere batteriforbrugende funktioner. Følg vejledningen på skærmen for at optimere indstillingerne.

    • Manuel kontrol (Kun hovedkamera)

      Fokus: Du kan justere fokuseringen manuelt.

      Lukkerhastighed: Du kan justere lukkerhastigheden manuelt.

    • Tryksporing (Kun hovedkamera)

      Kameraet sporer det valgte motiv og justerer lysstyrken.

    • Reduktion af vindstøj

      Du kan reducere støjen fra vinden, der rammer mikrofonen, når du optager, uden at miste den oprindelige lydkvalitet.

    • Optagelse af nærbillede (Kun hovedkamera)

      Automatisk / Slukket: Du kan optage nærvideoer ved automatisk at skifte til objektivet i ultrabredformat, når du kommer tættere på dit motiv, så du kan fokusere på detaljer. Når funktionen [Optagelse af nærbillede] er aktiveret, vises (Ikon for Optagelse af nærbillede).

TP1000431411