Rengøring
Rengøring af objektivet
- Brug ikke et rengøringsmiddel, som indeholder organiske opløsningsmidler såsom fortynder eller rensebenzin.
- Ved rengøring af objektivet skal du fjerne støv med en kommercielt tilgængelig blæser. Hvis støvet klæber til overfladen, skal du tørre det af med en blød klud eller en objektivserviet, som er let fugtet med rengøringsmiddel til objektiver. Tør objektivet over i spiralbevægelser, fra midten og udaf. Spray ikke rengøringsmiddel til objektiver direkte på objektivets overflade.
Rengøring inden i selve kameraet
Berør ikke de dele af enheden, der er inden i objektivmonteringen såsom objektivsignalkontakterne. Til at rengøre den indvendige del af objektivmonteringen skal du bruge en kommercielt tilgængelig blæser* til at blæse støv væk.
*Brug ikke en blæser af typen med spray. Hvis du gør det, kan det medføre en fejlfunktion.
Rengøring af enhedens overflade
Brug en blød klud, der er letfugtet med vand eller lunkent vand, og tør efter med en tør klud. Undlad at gøre noget af følgende, da det kan ødelægge overfladen eller få den udvendige belægning til at skalle af.
- Udsæt ikke enheden for kemiske produkter såsom fortynder, rensebenzin, sprit, klude med kemisk belægning, insektmiddel, solcreme eller insektgift.
- Rør ikke ved enheden med noget af ovennævnte på hænderne.
- Efterlad ikke enheden i berøring med gummi eller vinyl i længere tid.
Rengøring af skærmen
- Hvis du tørrer skærmen for hårdhændet af med en serviet eller andet materiele, kan skærmen blive ridset.
- Hvis skærmen bliver snavset pga. fingeraftryk eller støv, skal du først fjerne støv forsigtigt fra overfladen og derefter rengøre skærmen med en blød klud eller lignende.
TP1002326820