Sikkerhedsforanstaltninger
For at undgå personskade eller elektrisk stød grundet forkert anvendelse, samt skade på ejendom såsom brand, skal du sørge for at overholde følgende.
Fare
For at undgå alvorlig tilskadekomst, forbrænding, eller brand grundet udsivning, overophedning, antændelse eller eksplosion, eller utilsigtet indtagelse, skal du læse følgende sikkerhedsforanstaltninger omhyggeligt.
Genopladelig batteripakke model
Batteri
-
Hvis batteriet håndteres forkert, kan det eksplodere og forårsage brand eller kemisk forbrænding. Overhold følgende sikkerhedsforanstaltninger:
- Undgå at adskille eller modificere batteripakken.
- Udsæt ikke batteripakken for stød eller kraft såsom slag med en hammer eller ved at træde på eller tabe den.
- Kortslut ikke batteripakken, og sørg for, at de ikke kommer i kontakt med metalgenstande såsom papirklips.
- Efterlad ikke batteripakken på steder, hvor temperaturen kan nå 60 °C eller højere såsom i en bil, der er parkeret i direkte sollys.
- Batteripakker må ikke bortskaffes i ild eller brændes.
- Utætte lithium-ion-batterier må ikke anvendes.
- Batteripakken må ikke oplades på andre måder end som angivet.
- Batteripakken skal holdes uden for børns rækkevidde.
- Må ikke blive våd.
- Brug kun originale Sony-batterier.
- Aflever batterierne til genbrug.
- Efterlad ikke batteripakken i ekstremt kolde omgivelser ved −20 °C eller derunder, eller i omgivelser med meget lavt tryk ved 11,6 kPa eller derunder.
Mønt-/knapcellebatteri
-
Undgå at mønt-/knapcellebatteri sluges. De kan forårsage kemisk forbrænding.
- Enheden har et indbygget eller medfølgende mønt- eller knapcellebatteri. Hvis et mønt-eller knapcellebatteri sluges kan det medføre død, alvorlig tilskadekomst. Hvis et mønt-eller knapcellebatteri sluges kan det forårsage indvendige kemiske forbrændinger på blot 2 timer.
- Nye og brugte batterier skal holdes uden for børns rækkevidde. Hvis batteridækslet ikke kan lukkes helt til, skal du stoppe med at bruge kameraet og holde det uden for børns rækkevidde.
- Søg lægehjælp øjeblikkeligt ved mistanke om, at et batteri er blevet slugt eller indført i nogen del af kroppen.
- Mønt-/knapcellebatteri må ikke oplades.
-
Hvis batteriet lækker, skal du sørge for følgende.
- Fjern straks batteriet fra enhver kilder til antændelse. Der er risiko for brand eller eksplosion på grund af væske eller gas, der er sivet ud af batteriet.
- Skulle du få udsivet væske i øjnene, må du ikke gnide dig i øjnene. I stedet skal du straks skylle dem omhyggeligt med rent vand og søge lægehjælp.
- Skulle du få udsivet væske i munden eller slikke på det, skal du straks skylle munden og søge lægehjælp.
- Hvis du får udsivet væske på kroppen eller tøjet, skal du skylle det grundigt af med vand.
Advarsel
Hvis du ikke overhold sikkerhedsforanstaltningerne kan det medføre brand, alvorlig tilskadekomst eller død.
-
Undgå at adskille eller modificere enheden.
- Det kan medføre brand eller elektrisk stød. Til eftersyn eller reparation skal du konsultere din forhandler eller lokale godkendte servicecenter.
-
Undgå at vand eller andre genstande (såsom metal eller brandbare genstande) kommer ind i enheden.
- Det kan medføre brand eller elektrisk stød. Hvis vand eller andre genstande kommer ind i enheden, skal du øjeblikkeligt slukke den og tage batteriet ud. Tag vekselstrømsadapteren og batteriladeren ud af stikkontakten, og konsulter derefter din forhandler eller lokale godkendte servicecenter.
-
Brug ikke enheden, mens du kører bil.
- Du må ikke optage eller afspille billeder eller se på skærmen, mens du kører bil eller motorcykel osv. Det kan føre til trafikulykker.
-
Hold øje med dine omgivelser, mens du optager.
- Optag ikke billeder uden at være opmærksom på dine omgivelser. Det kan forårsage ulykker eller tilskadekomst.
-
Rør ikke ved en strømforsynet vekselstrømsadapter, en strømforsynet batterilader eller et batteri, som oplades, i længere tid.
- Selv om du ikke synes, at enheden og dens tilbehør ikke føles varmt, mens du bruger dem, kan du få rødme og vabler på huden ved længere tids eksponering af samme hudområde for disse dele.
-
Undgå at beskadige kablerne.
- Hvis kablerne anbringes i nærheden af et varmeapparat, eller hvis de opvarmes, eller man forsøger at ændre dem, kan der opstå brand eller elektrisk stød. Når du tager kablerne ud af en stikkontakt eller port, skal du altid holde på selve stikket for at undgå at beskadige kablet.
-
Brug ikke enheden med våde hænder.
- Hvis du gør det, kan det medføre elektrisk stød.
-
Fastgør batteripakken, skulderremmen og stroppen korrekt.
- Hvis disse dele ikke er korrekt fastgjort, kan enheden falde ned og forårsage personskade. Tjek også, at remmen eller stroppen ikke er beskadiget før brug. Fastgør skulderremmen (sælges separet) og stroppen (sælges separat) korrekt som beskrevet i betjeningsvejledningen.
Pas på
For at undgå skade på personer eller ejendom skal du sørge for at overholde følgende.
-
Brug ikke enheden på steder med høj luftfugtighed, hvor vanddråber kan dryppe, eller på steder, der eksponeres for støv, olieagtig røg eller damp.
- Det kan føre til brand eller elektrisk stød.
-
Stil ikke enheden på et ustabilt sted.
- Hvis enheden placeres på en ustabil eller skæv overflade, eller hvi sdu bruger en trefod i en ustabil position, kan den falde ned og forårsage personskade.
-
Tildæk ikke ventileringen.
- Hvis ventilationsåbningerne blokeres under brug, ophobes der varme inde i enheden, hvilket kan forårsage brand eller funktionsfejl.
-
Tildæk ikke enheden med et klæde under brug.
- Hvis du gør det, kan der opbygges varme inden i enheden, hvilket vil gøre kabinettet deformt, eller forårsage brand eller elektrisk stød.
-
Udsæt ikke objektivet eller skærmen for stød.
- Objektivet og skærmen er lavet af glas og kan gå i stykker, hvis de udsættes for kraftigt stød, hvilket kan forårsage personskade.
-
Ved brug af høretelefoner skal du undgå at lytte ved høj lydstyrke i længere tid ad gangen.
- Høj volumen i længere tid ad gangen kan skade hørelsen.
-
Efterlad ikke objektivet i direkte sollys.
- Sollyset kan fokuseres gennem objektivet og forårdage brand.
-
Håndter enheden forsigtigt, når andet tilbehør er fastgjort med fastgørelsesanordninger.
- Hvis ikke kan det resultere i en pludselig ulykke, hvis tilbehør falder af.
-
Afbryd enheden fra strømkilden, hvis du ikke påtænker at bruge den i længere tid.
- Hvis du ikke skal bruge enheden i længere tid, skal du tage netledningen ud af stikkontakten og tage batteriet ud af enheden, før du opbavarer den.