Sådan foretages et videoopkald på en computer
Når du foretager et videoopkald på din computer, kan du tale trådløst via headsettet.
-
Slut headsettet til din computer via Bluetooth-forbindelsen.
-
Start videoopkaldsprogrammet på computeren.
-
Kontrollér indstillingerne (*) for videoopkaldsprogrammet.
- Når du foretager et videoopkald på computeren, skal du vælge opkaldsforbindelser (HFP/HSP) og ikke musikafspilningsforbindelser (A2DP). Hvis du vælger musikafspilningsforbindelser, kan du muligvis ikke foretage videoopkald.
- Gå til højttalerindstillingerne, og vælg opkaldsforbindelser [Headset (LinkBuds S Hands-Free)] (**). ([Headphones (LinkBuds S Stereo)] (**) er til musikafspilningsforbindelser).
- Gå til mikrofonindstillingerne, og vælg opkaldsforbindelser [Headset (LinkBuds S Hands-Free)] (**). Hvis mikrofonen ikke er konfigureret, aktiveres tilstanden Speak-to-Chat, når headsettet registrerer tale fra den person, der bærer headsettet, og lyden fra headsettet slås fra.
- Afhængigt af det brugte videoopkaldsprogram, kan du komme ud for, at opkaldsforbindelserne [Headset (LinkBuds S Hands-Free)] (**) eller musikafspilningsforbindelserne [Headphones (LinkBuds S Stereo)] (**) ikke kan vælges i højttaler- eller mikrofonindstillingerne, og det kan ske, at du kun får vist [LinkBuds S]. Hvis dette er tilfældet, skal du vælge [LinkBuds S].
- Se kundesupportwebstedet for at finde svar på ofte stillede spørgsmål.
*Det er ikke sikkert, at funktionen er tilgængelig – det afhænger af videoopkaldsprogrammet.
**Navne kan variere, afhængigt af den brugte computer eller videoopkaldsprogrammet.
Tip!
- Når du ikke kan kontrollere indstillingerne for videoopkaldsprogrammet, eller når du ikke kan vælge opkaldsforbindelserne [Headset (LinkBuds S Hands-Free)], skal du vælge [Headset (LinkBuds S Hands-Free)] i indstillingerne på din computer for at oprette de forskellige forbindelser. Se "Parring og tilslutning til en computer (Windows® 10)", "Parring og tilslutning til en computer (Windows 8.1)" eller "Parring og tilslutning til en computer (Mac)".
Bemærk!
- Hvis Speak-to-Chat er aktiveret, og mikrofonen ikke er indstillet korrekt, aktiveres Speak-to-Chat, når der registreres en stemme, og lyden fra headsettet slås muligvis fra.
- Det er ikke sikkert, at mikrofonindstillingerne er tilgængelige – det afhænger af videoopkaldsprogrammet. Hvis dette er tilfældet, deaktiver Speak-to-Chat ved hjælp af "Sony | Headphones Connect"-appen.
- Headsettet fungerer muligvis ikke korrekt under et videoopkald, afhængigt af computeren eller det program, du bruger. Dette kan forbedres ved at genstarte computeren.