Brug af Google Assistent
Ved at bruge Google Assistent-funktionen, der leveres med smartphonen, kan du betjene din smartphone eller udføre en søgning ved at tale i headsettets mikrofon.
Kompatible smartphones
- Smartphones med Android 5.0 eller senere (seneste version af Google app er påkrævet).
-
Åbn appen "Sony | Headphones Connect", og indstil knappen CUSTOM (tilpas) som Google Assistent-knap.
Første gang du bruger Google Assistent, skal du åbne Google Assistent-appen og trykke på knappen [Finish headphones setup] i samtalevisningen og følge anvisningerne på skærmen for at udføre startopsætningen af Google Assistent.
Du kan finde flere oplysninger om appen "Sony | Headphones Connect" på følgende URL.
-
Tryk på knappen CUSTOM (tilpas) for at bruge Google Assistent.
- Tryk på knappen, og hold den inde: Indtal en stemmekommando
- Tryk én gang på knappen: Få læst beskeden op
- Tryk hurtigt på knappen to gange: Annuller stemmekommandoen
Du kan finde flere oplysninger om Google Assistent på følgende websted:
Betjening af headsettet med Google Assistent
Ved at sige bestemte ord til Google Assistent, mens du trykker på knappen CUSTOM (tilpas), kan du indstille den støjannullerende funktion eller udføre andre handlinger for headsettet.
Du kan finde flere oplysninger på følgende websted (*):
https://support.google.com/assistant/answer/7172842#headphones
*Det er ikke sikkert, at headsettet er kompatibelt med alle specifikationerne på webstedet.
Tip!
- Kontrollér eller opdaterer headsettets softwareversion med appen "Sony | Headphones Connect".
- Hvis Google Assistent ikke er tilgængelig, fordi der f.eks. ikke er oprettet forbindelse til netværket, høres stemmevejledningen "The Google Assistant is not connected" (Google Assistant er ikke forbundet).
- Hvis du ikke kan se knappen [Finish headphones setup] i Google Assistent-appen, skal du slette parringsoplysningerne for headsettet fra Bluetooth-indstillingerne på din smartphone og foretage en ny parring.
Bemærk!
- Hvis knappen CUSTOM (tilpas) er indstillet som Google Assistent-knap, kan den støjannullerende funktion, omgivende lydtilstand og NC Optimizer-funktionen ikke betjenes fra headsettet.
- Hvis knappen CUSTOM (tilpas) er indstillet som Google Assistent-knap, kan stemmestyringsfunktionen (Google app) ikke bruges.
- Hvis knappen CUSTOM (tilpas) er indstillet som Google Assistent-knap, kan Amazon Alexa-funktionen ikke betjenes fra headsettet.
- Google Assistent er muligvis ikke tilgængelig i alle lande, områder eller på alle sprog.
- Funktionen til betjening af headsettet med Google Assistent afhænger af specifikationerne for Google Assistent.
- Specifikationerne for Google Assistent kan til enhver tid og uden varsel ændres.