Styring af lydenheden (Bluetooth-forbindelse)
Hvis din Bluetooth-enhed understøtter enhedens betjeningsfunktion (kompatibel protokol: AVRCP), er følgende handlinger mulige. De tilgængelige funktioner kan variere afhængigt af Bluetooth-enheden, så se den betjeningsvejledning, der følger med enheden.
Du kan bruge touch-sensoren på højre enhed til at udføre følgende handlinger.
- Afspil/pause: Tryk på touch-sensoren.
- Spring til starten af næste nummer: Tryk på touch-sensoren to gange hurtigt efter hinanden (med et interval på ca. 0,3 sekunder).
- Spring til starten af forrige nummer (eller det aktuelle nummer under afspilning): Tryk hurtigt på touch-sensoren 3 gange (med interval på ca. 0,3 sekunder).
Når funktionen til justering af lydstyrke er tildelt touch-sensoren via appen "Sony | Headphones Connect", kan du udføre følgende handlinger med det headset, som funktionen er tildelt.
- Skru op for lyden: Tryk på touch-sensoren under musikafspilning. Lyden skrues op med 1 trin.
- Skru ned for lyden: Hold fingeren på touch-sensoren under musikafspilning. Lyden skrues kontinuerligt ned. Fjern fingeren fra touch-sensoren ved den ønskede lydstyrke.
Der lyder en alarm, når lydstyrken når maksimum eller minimum.
Bemærk!
-
Med fabriksindstillingerne kan lydstyrken ikke justeres på headsettet. Juster lydstyrken på den tilsluttede enhed. Hvis du ikke kan justere lydstyrken på den tilsluttede enhed, skal du installere smartphoneappen "Sony | Headphones Connect" og justere lydstyrken i appen.
Når du bruger appen "Sony | Headphones Connect", kan funktionen til justering af lyd tildeles touch-sensoren på headsettet. - Hvis kommunikationsforholdene er dårlige, reagerer Bluetooth-enheden muligvis ikke korrekt på betjening på headsettet.
- De tilgængelige funktioner kan variere, afhængigt af den tilsluttede enhed, musiksoftwaren eller den brugte app. Den kan i nogle tilfælde fungere anderledes eller slet ikke fungere, selvom de ovenfor beskrevne handlinger udføres.