Udskiftning af ørepuder

Når du køber headsettet, er der påsat ørepuder i størrelse M på den højre og venstre enhed.

Hvis størrelsen på ørepuderne ikke passer i dine ører, eller hvis headsettet bæres forkert, kan det ske, at trykkehandlinger eller registrering af tale med Speak-to-Chat mislykkes, eller at du ikke opnår tilstrækkelig lydkvalitet, støjannulleringseffekter eller opkald.
Hvis dette er tilfældet, skal du prøve følgende.

  • Skift ørepuder til nogle, der sidder mere tæt i dine ører. Når du skifter ørepuderne, så prøv ørepudernes størrelse i rækkefølge fra størst til mindst. Størrelsen på venstre og højre ørepude kan være forskellig. Appen "Sony | Headphones Connect" hjælper dig med at finde ud af, hvilke ørepuder der giver dig den optimale støjannulleringseffekt.
  • Kontrollér, om headsettet sidder korrekt i ørerne. Sæt ørepuderne i ørerne, så de sidder behageligt og så langt inde i øret som muligt.


Støjisolerende ørepuder

Ørepudernes størrelse kan fastslås ud fra farven indvendigt på ørepuderne.

StørrelseS: orange

StørrelseM: grøn

StørrelseL: lyseblå

  1. Fjern ørepuden.

    Illustration af fjernelse af ørepude ved rotering væk fra headsettet

    • Klem ikke på enden af ørepuden, når du tager den af.
  2. Sæt ørepuden på.

     Illustration af indsættelse af fremskudt del af headsettet med ørepudens indhak for at påsætte ørepuden

    • Tryk ørepuden godt ind. Ørepuderne må ikke sidde løst eller skævt.
  3. Kontrollér, at ørepudens stilkfarve (orange, grøn eller lyseblå) ikke kan ses.

    Illustration af placering af stilken (A) på ørepuden

    A: Stilk

    • Indersiden er nemt at se, når der lyses på den.

Bemærk!

  • Ørepuderne kan forringes ved længere tids brug og opbevaring. Du må ikke bruge dem, hvis de sprækker, hvis der er afskalning, eller de er i stykker.
    Hvis ørepuderne forringes, kan de ikke overføre en ordentlig lydkvalitet, og støjannulleringsfunktionen kan forringes – det kan også medføre personskade eller sygdom, da ørepuderne kan sætte sig fast i øret.
  • Ørepuderne sidder tæt i øret, så det kan godt føles som om, de spænder. Stop brugen, hvis du oplever ubehag.
  • Træk ikke i polyurethanskumdelen af ørepuderne. Hvis delen trækkes af ørepuderne, kan de ikke bruges.
  • Du må ikke udsætte polyurethanskumdelen af ørepuderne for længere tids tryk. Det kan ødelægge ørepudernes form, og det kan være svært for dem at vende tilbage til den oprindelige form.
  • Når ørepuderne bliver snavsede, må de ikke vaskes i vand, men skal tørres af for snavs med en tør klud. Du må ikke bruge sprit eller lignende, da dette kan øge forringelsen.
  • Når ørepuderne bliver våde, skal vandet fjernes, og ørepuderne skal være helt tørre før brug eller opbevaring.
  • De forskellige størrelser huller i polyurethanskumdelen af ørepuderne påvirker ikke lydkvaliteten.
  • Du hører muligvis en knitrende lyd i ørerne, når du bruger headsettet. Dette er dog ikke en fejl.
  • Skummaterialerne kan blive hårde ved lave temperaturer. Opvarm ørepuderne en smule med hænderne før brug.
  • Når miljøtemperaturen eller brugstemperaturen er høj, kan der gå et stykke tid, før polyurethanskummet vender tilbage til sin oprindelige form.
  • Hvis du føler, at baslyden er utilstrækkelig (eller at lydkvaliteten er forringet), skal du udskifte ørepuderne til nye.