Tage headsettet på

  1. Sæt headsetenhederne i ørerne.

    Sæt headsetenheden med -mærket (venstre) i dit venstre øre og headsetenheden med -mærket (højre) i dit højre øre. Den venstre enhed har en blindfingermarkeringsknap.

    Pas på ikke at røre touch-sensoren, når du har headsettet på.

    Illustration, der viser placeringen af blindfingermarkeringsknap (A) på den venstre enhed

    Illustration, der viser placeringerne af touch-sensorerne (B) på headsettet

    A: Blindfingermarkeringsknap

    B: Touch-sensorer (venstre, højre)

  2. Tilpas headsettet i ørerne.

    Drej headsetenheden så den sidder tæt i øret, og juster headsetenheden, så den er behagelig at have på.

  3. Vent ca. 10 sekunder, så ørepuden får tid til at tilpasse sig.

Tip!

  • Hvis ørepuderne er svære at komme i ørerne, skal du ændre størrelsen eller trykke dem let sammen, før du bruger headsettet.
  • Når du har headsettet på eller justerer placeringen af headsetenheden, kan du se, hvordan du skal holde headsetenheden i illustrationen i trin 2.

For effektiv og god lydkvalitet, støjannullerende funktion og opkaldskvalitet

Hvis størrelsen på ørepuderne ikke passer i dine ører, eller hvis headsettet bæres forkert, kan det ske, at trykkehandlinger eller registrering af tale med Speak-to-Chat mislykkes, eller at du ikke opnår tilstrækkelig lydkvalitet, støjannulleringseffekter eller opkald.
Hvis dette er tilfældet, skal du prøve følgende.

  • Skift ørepuder til nogle, der sidder mere tæt i dine ører. Når du skifter ørepuderne, så prøv ørepudernes størrelse i rækkefølge fra størst til mindst. Størrelsen på venstre og højre ørepude kan være forskellig.
    Appen "Sony | Headphones Connect" hjælper dig med at finde ud af, hvilke ørepuder der giver dig den optimale støjannulleringseffekt.
  • Se trin 2, og kontrollér, om headsettet sidder korrekt i ørerne. Sæt ørepuderne i ørerne, så de sidder behageligt og så langt inde i øret som muligt.


Når du tager headsettet på og af

Med fabriksindstillingerne registrerer de indbyggede IR-sensorer, når headsettet tages på eller af, så headsettet kan sætte musik på pause eller genoptage afspilningen eller styre touch-sensorerne og stemmevejledningen.


Når du har headsettet på

  • Du kan bruge touch-sensorerne til at afspille musik, foretage og modtage opkald osv.
  • Du hører stemmevejledning svarende til betjeningen og statussen.


Når headsettet fjernes

  • Når du lytter til musik, mens begge enheder af headsettet er sat i ørerne, sættes musikken automatisk på pause, hvis headsetenhederne fjernes. Når headsettet tages på igen, genoptager headsettet musikafspilningen.
  • Når du ikke har haft headsettet på i ca. 15 minutter, efter det er blevet fjernet fra opladningsetuiet, slukkes headsettet automatisk for at spare batteri. Tænd headsettet ved at trykke på touch-sensoren eller tage headsettet på.
  • For at forhindre, at headsettet reagerer forkert, kan du ikke afspille musik, foretage og modtage opkald og udføre andre handlinger ved at trykke på headsettets touch-sensor, når det er fjernet fra dine ører.

Tip!

  • Du kan også afspille musik, foretage og modtage opkald, selvom du kun har den ene af headsettets enheder i øret.
  • Ved at bruge appen "Sony | Headphones Connect" kan du ændre indstillingen for automatisk pause og genoptagelse af musikafspilning eller automatisk slukke for headsettet.