Styring af lydenheden (Bluetooth-forbindelse)
Hvis din Bluetooth-enhed understøtter enhedens betjeningsfunktion (kompatibel profil: AVRCP), er følgende handlinger mulige. De tilgængelige funktioner kan variere afhængigt af Bluetooth-enheden, så se den betjeningsvejledning, der følger med enheden.
Du kan bruge højre headsetenhed til at udføre følgende handlinger.
- Afspil/pause: Tryk på touch-sensoren.
- Gå til starten på næste nummer: Tryk hurtigt to gange på touch-sensoren (med et interval på ca. 0,3 sekunder mellem trykkene).
- Gå til starten på forrige nummer (eller det aktuelle nummer under afspilning): Tryk hurtigt på touch-sensoren tre gange (med intervaller på ca. 0,3 sekunder mellem trykkene).
- Øg lydstyrken: Tryk hurtigt mindst fire gange på touch-sensoren (med intervaller på cirka 0,4 sekunder) under musikafspilning.
Når du gentagne gange trykker på touch-sensoren, udsendes der en notifikationslyd, og lydstyrken øges med ét trin for hvert 0,4 sekund, uanset hvor mange gange du trykker.
Der lyder en alarm, når lydstyrken har nået maksimum.
Du kan bruge venstre headsetenhed til at udføre følgende handlinger.
- Reducer lydstyrken: Tryk hurtigt mindst fire gange på touch-sensoren (med intervaller på cirka 0,4 sekunder) under musikafspilning.
Når du gentagne gange trykker på touch-sensoren, udsendes der en notifikationslyd, og lydstyrken reduceres med ét trin for hvert 0,4 sekund, uanset hvor mange gange du trykker.
Der lyder en alarm, når lydstyrken har nået minimum.
Bemærk!
- Du kan ikke justere lydstyrken på headsettet, når der ikke afspilles musik.
- Hvis kommunikationsforholdene er dårlige, reagerer Bluetooth-enheden muligvis ikke korrekt på betjening på headsettet.
- De tilgængelige handlinger kan variere, afhængigt af den tilsluttede enhed, musiksoftwaren eller den brugte app. Den kan i nogle tilfælde fungere anderledes eller slet ikke fungere, selvom de ovenfor beskrevne handlinger udføres.
- Hvis du bruger en iPhone, kan du aktivere Siri ved at holde fingeren på touch-sensoren på højre headsetenhed.